'Hjem til gården'-Kasper viser flaget: Vi er alle lige - Her & Nu

‘Hjem til gården’-Kasper viser flaget: Vi er alle lige

Inden ‘Hjem til gården’-finalen søndag aften har den 25-årige deltager fra Aarhus kastet sig ud i festlighederne i København, der i år mest foregår online.

Af Kenth G. Madsen - 22. august 2020 kl. 20:56

Kasper Gregersen har med deltagelsen i ‘Hjem til gården’ også gerne villet slå et slag for at give et mere nuanceret billede af homoseksuelle, og sammen med vennerne Sigurd og Martin er han i dag lørdag taget til København fra hjembyen Aarhus for at deltage i Copenhagen Pride 2020.

Herunder kan du se Kasper med hans kammerater, som han fejrer priden sammen med

Kasper fejrer priden med vennerne Sigurd og Martin (Foto: Kenth G. Madsen)

LÆS OGSÅ: Christel: Derfor ser jeg anderledes ud nu, end da jeg var med i ‘Paradise’

Realityportalen mødte ham lørdag eftermiddag på Rådhuspladsen i København.

– Vi går ikke alle rundt i lårkorte shorts med glimmer i ansigtet. Vi kan også være dem, der står ude i marken og skovler møg, siger den 25-årige Kasper til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Linse er blevet HELT karseklippet

I år er priden dog ikke så festligt, som det plejer at være i hovedstadens gader og stræder. Det har coronapandemien og den deraf følgende begrænsede forsamlingsfrihed sat en stopper for.

Men på www.copenhagenprideweek2020.dk kan man se online-programmet for dagene. Og det er også her Kasper og hans kompagni vil lade sig underholde.

– Det er vigtigt for os at vise mangfoldighed og kærlighed, og at man kan få lov til at være den, man er. Så vi kipper med flaget og hygger os i byen, siger Kasper Gregersen videre.

‘Hjem til gården’-Kasper har styr på regnbuefarverne til lørdagens pridefejring

Kasper har de regnbuefarvede flag klar til årets pride (Foto: Kenth G. Madsen)

LÆS OGSÅ: Annemette Voss’ nye arbejde: På job med brormand

Søndag aften skal han kæmpe om hovedgevinsten på en halv million kroner i ‘Hjem til gården’-finalen på TV2 mod et felt bestående af Michelle, Jesper og Tina.

Du kan se videoen, hvor Kasper fortæller om, hvorfor Copenhagen Pride er så vigtigt at støtte op om, i videoen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Søren Ryges familietragedie: Mit livs sorg

LÆS OGSÅ: I hænderne hos Dennis Knudsen: Se Tina Lunds nye look