Connie Nielsen frygtede anoreksi: Jeg sultede

Skuespilleren har levet af kaffe for at komme ned i vægt til rollen som Karen Blixen

Alting har en pris, og for Connie Nielsen betød rollen som Karen Blixen i tv-serien 'Drømmeren – Karen Blixen bliver til', at hun måtte i gang med en nærmest sygelig slankekur. Den verdensberømte danske forfatter, der døde 77 år gammel i 1962, var en væver kvinde, og det ville den 57-årige danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen gerne prøve at leve op til.

- Jeg sultede i mange måneder og levede af det, vi kaldte 'Connie-kaffe'. Det var det eneste, jeg tillod at hælde indenbords. Hertil nogle grønsager, fortalte Connie Nielsen ved forpremieren på Viaplay Originalserien i Moltkes Palæ, København.

LÆS OGSÅ: RØRENDE BILLEDER: Dronningen ved dronning Elizabeths kiste

- Der har været rigtig meget forberedelse, og hårdt arbejde i at spille Karen Blixen. Og det, at jeg nåede igennem uden at få anoreksi, det er er jeg lykkelig over i dag, lød det fra skuespilleren, der smed fem kilo i processen.

Connie Nielsen bor til daglig i San Francisco med sønnen, tiårige Bryce Thadeus Ulrich-Nielsen, som hun har med Metallica-trommeslageren Lars Ulrich. De blev skilt i 2012. Derudover er hun også mor til 27-årige Sebastian, som hun fik med den italienske skuespiller Fabio Sartor.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-stjerne afslører vildt vægttab