Christiane bliver vært på nyt dating-program

SBS TV overtog den smukke vært fra TV2 – og nu er det endelig blevet afsløret, hvilket program hun får lov at stå i spidsen for.

Af Mikkeline Andersen - 22. januar 2013 kl. 15:39

Som bekendt blev det ikke den smukke Christiane Schaumburg-Müller, der skulle stå i spidsen for ‘Big Brother’, men det er der en helt klar grund til. Hun skal nemlig være vært på ‘DET STORE DATINGSHOW’ på Kanal 5.
– Når Christiane Schaumburg-Müller snart får sin debut som Kanal 5-vært, bliver det i spidsen for Kanal 5’s nye store og romantiske underholdningsprogram ”DET STORE DATINGSHOW”, skriver SBS TV i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Anne Kejser: Ny vært på ‘Big Brother’
På jagt efter skønne singler

Inden længe kommer smukke Christiane atter til at pryde danskernes tv-skærme. (Foto: Kanal5)

Inden længe kommer smukke Christiane atter til at pryde danskernes tv-skærme. (Foto: Kanal5)


I programmet skal den nygifte Christiane hjælpe danskerne med at finde kærligheden. Og netop derfor søger Kanal 5 lige nu deltagere, der har mod på at finde kærligheden for åben skærm.
– Lige nu er Kanal 5 på udkig efter skønne singler, der har lyst og mod på at vise, hvem de er, og måske finde den eneste ene på en sjov og anderledes måde.
Så hvis du har lyst til at date på tv, så er her en oplagt mulighed.
LÆS OGSÅ: Christiane som ‘Big Brother’-vært?
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.