Christiane afslører stor overraskelse i 'Den vildeste danser'

Christiane Schaumburg-Müllers karriere startede som professionel danser i blandt andet Nik & Jays musikvideo 'Boing' og C21's 'Tell Me Why'. I dag har hun fået sin anden værtstjans på et danseshow: TV 2's nye underholdningsshow 'Den Vildeste Danser'.

'Den Vildeste Danser' havde præmiere fredag den 7. august, og Christiane kan ikke skjule sin begejstring, da Realityportalen møder hende ved Brøndsalen til Boozts modeshow.

- Jeg har simpelthen glædet mig så meget til at komme i gang. Dans er jo min store passion, og det gør, at det er ekstra sjovt og betydningsfuldt for mig at være vært på programmer som 'Vild med dans' og 'Den vildeste danser'.

LÆS OGSÅ: Her er de 12 dansere i dette års ‘Vild med dans’

'Vild med dans' er kendt som et stort gallashow, der folder sig ud hver fredag, og her kommer 'Den vildeste danser' til at være lidt anderledes, og det gør Christianes værtsrolle også.

- Min nye værtsrolle er meget mere loose. Vi har flere frie tøjler. Hvis 'Vild med dans' er den formelle lancierfest, så er 'Den vildeste danser' måske lidt den løsslupne køkkenfest, forklarer Christiane, og bryder ud i latter og siger afslutningsvist, det var måske lige 'low' nok.

LÆS OGSÅ: Kæmpe glæde: Oh Land har født

Overrasker deltagerne

At Christiane får flere frie tøjler gør, at værten har overvejet at tilføje et ekstra twist til programmet og udfordre deltagerne. Værten har nemlig fået en speciel kærlighed til den verdensomspændende app TikTok, som har underholdt hende under corona-lockdown og tilladt hende at vise sine flotte former og gudsbenåede rytme frem.

- Jeg har brugt rigtigt meget tid på TikTok under corona-lockdown. TikTok har gjort, at jeg har holdt danseglæden i gang, og det har faktisk gjort, at jeg har glædet mig endnu mere til programopstart på 'Den Vildeste Danser', fortæller Christiane.

LÆS OGSÅ: Linse er klar med nyt tv-program

Christiane har derfor planer om at byde op til dans og introducere deltagerne til den farverige app.

- Jeg har en lille ide om, at når 'Den vildeste danser' kører live, skal jeg trække nogle af deltagerne til side og spørge, om vi skal lave et eller andet til TikTok.

Så selvom Christiane ikke svinger hofterne til selve showet, kan det være, at hendes TikTok-kanal vil byde på nogle spændende ting indenfor den nærmeste fremtid.

I 'Den vildeste danser' leder de tre dansekaptajner Silas Holst, Mille Gori og Sonny Fredie Pedersen efter landets mest passionerede dansere. (Foto: Daniel Stjerne/TV 2)
I 'Den vildeste danser' leder de tre dansekaptajner Silas Holst, Mille Gori og Sonny Fredie Pedersen efter landets mest passionerede dansere. (Foto: Daniel Stjerne/TV 2)