Christiane afslører nyt om graviditeten

Christiane Schaumburg-Müller er overrasket over, hvordan hendes anden graviditet forløber.

For en uge siden delte Christiane Schaumburg-Müller den glædelig nyhed, at hun er gravid for anden gang. Sammen med sin forlovede, rigmanden Daniel Åxman, venter hun deres første barn.

LÆS OGSÅ: Asta jubler over babylykke: Det bliver en dreng

I forvejen har Christiane Constantin på 5 år med sin eksmand Liam O'Connor, også kendt som rapperen L.O.C. Men selvom hun allerede én gang har prøvet at være gravid, så er det langt fra nemmere anden gang.

- Det var ikke en nem graviditet dengang: 24 timers halsbrand, kvalme og forøget vand i kroppen, fortæller den 40-årige tv-vært og forretningskvinde i en story på Instagram og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Reality-deltager dropper program: Jeg er gravid

- Det har heller ikke været nemt indtil videre denne gang. Jeg havde forberedt mig på slemt, men havde nu ikke forudset ulideligt. Vidste ikke, at man kunne have det så fysisk dårligt.

Christiane fortæller, at hun ved sin sidste graviditet døjede meget med vand i kroppen og tog 25 kilo på. Hun har ikke oplyst, hvornår hun denne gang har termin, men det lyder til, at det vil være i september eller oktober.

LÆS OGSÅ: UHH: Sådan er Janni og Karsten med i ny dansk biograffilm

Heldigvis oplever hun nu at have det meget bedre.

- Jeg er nu fire måneder henne, og er i sidste uge blevet velsignet med flere bedre dage end dårlige. Min sidste rigtig slemme dag var i torsdags, og jeg talte 16 opkastninger på 6 timer.

Christianes forlovede, Daniel Åxman, har to børn fra et tidligere forhold.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-Maria forlader mand og barn