Christiane åbner op: Ulykken der ændrede mit liv

En cykeltur kostede Christiane Schaumburg-Müller fire måneder i sengen og frygten for aldrig at kunne lave tv igen.

I 2010 da tv-darlingen Christiane Schaumburg-Müller netop havde landet jobbet som vært på en af de mest sete tv-programmer i Danmark, nemlig 'Vild med dans', kom hun ud for en cykelulykke, der for en tid satte alt på stand-by.

- Jeg fik piskesmæld, brækkede kravebenet og fik hukommelsestab i timerne efter ulykken. Men værst af alt fik jeg så alvorlig en hjernerystelse, at jeg var sengeliggende i fire måneder, skriver Christiane på ChriChri og forklarer, at ingen kunne fortælle hende, hvornår hun ville komme ovenpå igen.

LÆS OGSÅ: Rikke: Jeg arbejder hårdt for min krop

Hun lå i sine forældres kælder på sit gamle teenage-værelse, mens sommeren bragede forbi udenfor. I den tid gik mange tanker gennem hovedet på den populære tv-vært.

- Vil min koncentrationsevne nogensinde blive normal igen, eller skal jeg for evigt ligge ned hver eneste gang, jeg læser bare en halv side i en bog? Heldigvis satte de negative tanker sig aldrig helt fast, og jeg nægtede at lukke mig selv ind i den opgivende verden. Min redning var masser af lydbøger og min families støtte og kærlighed, skriver hun og uddyber, at hun faktisk nåede at blive frisk til premieren på 'Vild med dans'.

Men nedturen var ikke helt slut endnu. Christiane havde kæmpe udfordringer med sin fysiske form, der fik hende til at kontakte veninden og kendistræneren Anne Bech.

- Det var en kæmpe succesoplevelse og er i dag med til at jeg har en bedre indstilling til min egen sundhed.

Læs hele indlægget her.

LÆS OGSÅ: HOT STUFF: Tina Maria i video for Gina Tricot

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.