Christian Kjærs hustru taler ud: Jeg frygter for hans liv

Susan Astani-Kjær har været meget bekymret for sin mand på det seneste.

Da Christian Kjær i foråret fik en betinget fængselsdom for vold i Retten i Lyngby, udtalte han skråsikkert, at det ikke ville få nogen betydning for hans status i Kongehuset. Der tog han desværre grueligt fejl. At han er blevet frataget ærestitlerne som kammertjener og hofjægermester er ikke kun en offentlig ydmygelse, det er også et stort socialt tab for den pensionerede erhvervsmand, der i april rundede 76 år.

Det betyder, at døren er lukket til mange sammenkomster i hans allernærmeste omgangskreds.

– Christian har været så knust her på det sidste, at jeg er blevet bekymret for hans helbred, fortæller hans hustru Susan Astani-Kjær, 48, til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Marys dybe sorg: Mange dødsfald i Kronprinsessens liv

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.

SE BILLEDERNE: Harry og Meghan viser sønnen frem

Hun fastholder, at hele den trafiksag, der endte med først en sigtelse og siden en betinget dom for vold, er pure opspind.

– Det, som gør mest ondt, er, at alt det her kun handlede kun om en uenighed om, hvorvidt han skulle bakke eller vende om og køre tilbage! Ingen er kommet til skade. Ingen cyklister var til stede. Intet er sket! Alt, hvad Christian har gjort, var, at han har trykket på hæve/sænke-knappen og hævet bilens højde niveau for at få et bedre syn over vejen, lyder det fra en dybt ulykkelig Susan Astani-Kjær i hendes udlægning af hændelsen, der fandt sted under et cykelløb nær parrets hjem i august sidste år.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Benedikte taler ud: Skarp kritik af Mary i ny bog

Flytter fra Rudersdal

Susan langer også hårdt ud efter medierne, der med omtalen af sagen ifølge hende har hældt benzin på bålet.

– En mand, som ikke har gjort andet end at bidrage til samfundet med millioner og millioner skattepenge hele sit liv, en advokat, som har hjulpet mange mennesker i nød, en sportsmand, som har været Danmarksmester i ridning, en businessman, som har tjent mange penge til landet over de 20 år, som han har været formand for NKT, vælger lige pludselig uden grund at påkøre en officiel?, lyder det skeptisk fra Susan Astani-Kjær, som fortsætter:

– Pressen havde dømt Christian længe før, han kom i retten.

Hun frygter ikke alene for hans helbred, men også hans liv.

– Det føles som om, at hele Danmark har besluttet at tage livet af ham, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Joachim i ny rolle: I praktik som nyhedsoplæser

LÆS OGSÅ: Prins Joachim om flytningen til Paris: Sådan reagerede Dronningen

Sætter Sandbjerggård til salg

For at få sagen på afstand har parret besluttet sig for at flytte fra Rudersdal Kommune, som de mener har en part i sagen. Kjær, der er en af de absolut største skatteydere i kommunen, har i årtier boet på Sandbjerggård, der med sine 650 kvadratmeter er en af Danmarks mest glamourøse.

– Nu med et knust hjerte sætter vi Sandbjerggård til salg og flytter. Det her fortjener Christian absolut ikke, slutter Susan Astani-Kjær.

LÆS OGSÅ: Nikolai afslører hidtil ukendte sider: Jeg be’r til Gud

Mister titler og ridderkors

På trods af 50 års nært venskab har dronning Margrethe været nødsaget til at fratage Christian Kjær ærestitlerne som kammertjener og hofjægermester samt bede ham aflevere sit Ridderkors af 1. grad.

Degraderingerne skyldes en betinget dom for vold på 30 dage for at have ramt en trafikofficial med sin bil under et cykelløb nær hans hjem i Sandbjerg i Nordsjælland.

Påkørslen skete dog med så lav fart, at den ifølge retten kunne sidestilles med et "skub". Offeret fik alene et blåt mærke. Kjær fik ligeledes en bøde på 10.000 kroner og mistede kørekortet i et år.

LÆS OGSÅ: Trods kanonløn på 308.000 om måneden: Joachim må til lommerne

LÆS OGSÅ: Engelske medier er ikke i tvivl: Meghan stjæler Marys stil

Da den 76-årige FLSmidth-arving ikke ankede dommen, og den blev stadfæstet, måtte Kongehuset derfor skride til det yderst sjældne skridt at fratage ham hæders-og æresbevisningerne.