Christian Degn hjemme hos far: Jeg var ved at tude

Fra på mandag har tv-seerne mulighed for at lære en ny side af Christian Degn at kende. Den tårnhøje tv-vært er nemlig på skærmen med sin far.

Det er dog ikke de svulmende vendinger og store ord, der fylder, når 71-årige Jens Degn er sammen med sin kendte søn hjemme i Råby nær Randers.

- Vi snakker ikke så meget om far-søn-relationen, fordi vi mænd ikke er så gode til at snakke om det. I programmet prøver jeg at få min far til at bruge ordet ”elsker”, og det har han meget svært ved. Det sker faktisk ikke. Det kommer ud på en anden måde, siger Christian Degn, 41.

LÆS OGSÅ: Corona dømmer Nukâka og Silas ude: Det er med et stik i hjertet

Der er ingen tvivl om kærligheden mellem de to, på trods af mange kærlige drillerier, og Christian bliver helt rørt, da han skal fortælle HER&NU om sin far.

- Min far er jo fra en af de sidste generationer, der fik at vide, hvad de skulle tage af uddannelse. Og jeg er fra en af de første, hvor vi har kunnet vælge frit. Derfor var jeg også ved at tude i programmet, da han fortalte om det. Jeg har virkeligt fået noget indsigt i min fars liv, siger han.

LÆS OGSÅ: Åbner op om kæmpe overraskelse

For at ”få mere røv i bukserne” går Christian Degn, der har ti tommelfingre, i lære ved sin far – den pensionerede murer Jens Degn – i sin nye tv-serie 'Alt det min far ikke har lært mig'. Og tv-værten elsker at komme tilbage til hjemegnen.

- Vi råber det ikke ind i hovedet på folk, men det ligger mellem linjerne, at der er en anden kærlighed mellem folk herude på landet end i byen, hvor vi bare går forbi hinanden på gaden.

LÆS OGSÅ: Barnebarnet har fået diagnose: Ønsker det ikke for nogen

Torben (i midten) er Christians barndomskammerat og murer, og sammen med sin onkel Keld (tv.) har de arbejdet med Christians far, da han var murer (Foto: Niels Henrik Dam)
Torben (i midten) er Christians barndomskammerat og murer, og sammen med sin onkel Keld (tv.) har de arbejdet med Christians far, da han var murer (Foto: Niels Henrik Dam)

Han er en sprællemand

For Jens Degn var det første gang, han skulle på tv, men den hjertelige ærkejyde er nu glad for at have sagt ja.

- Jeg kom til at se nogle andre sider af Christian, og han er jo sådan set meget positiv, når det kommer dertil. Jeg har sgu svært ved at følge hans tempo. Men han er jo gået ind det med liv og sjæl, siger Jens Degn.

- Dengang han var færdig som journalist og flyttede til København, tænkte jeg: ”Vor herre bevares, hvad skal der nu ske, Christian Degn. Tror du, at du er Pelle Erobreren?”. Men jeg hører fra højre og venstre, at folk er glade for ham, og nu siger folk jo: ”Nå, er det din søn? Jamen, han ligner dig jo også, nu du siger det”. Og så er han jo også lidt af en sprællemand som mig, der kan finde på lidt af hvert, siger Jens og griner.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethys kusine med i ny DR serie

- Jeg kunne ikke lære Christian noget, han ikke ville være med til, for han har jo haft sin frihed. Det havde vi andre næsten også som børn, men der var ting, vi SKULLE lave, ellers var der ikke mad på bordet. Christians årgang kunne jo bare gå i skole og dygtiggøre sig uden nogen forpligtelser af betydning, siger Jens Degn, som sagtens selv kunne have valgt en anden vej.

- Jeg ville jo gerne have været skovfoged, men min far var selvstændig entreprenør, og min storebror blev tømrer ligesom min far, og jeg skulle så være murer, og sådan endte det så. Men det endte jo meget godt.

'Alt det min far ikke har lært mig' har premiere på TV 2 og TV 2 Play den 9. november.

LÆS OGSÅ: Sandra voksede op på døgninstitution: Jeg stoler ikke på voksne

LÆS OGSÅ: Amalie forklarer sit komplicerede forhold