Christian Degn bliver snart far: Jeg kan ikke vente

Christian Degns kæreste, Trine, kan føde når som helst.

De sidste par uger har Christian Degns dage været tæt pakket med tv-optagelser, men snart venter der en god, lang sommerferie og ikke mindst et nyt liv som far.

Kæresten Trine Johst Vammen, 31, er højgravid med parrets første barn.

LÆS OGSÅ: Vennerne om Sidney Lee: Han ville gerne ud af det

– Der er termin 4. juni, men jeg spørger hver morgen Trine, om det er i dag. Det kan virkelig være når som helst, men også hvor som helst, for jeg går også og laver 'Nybyggerne' i Horsens. Trine tager med på optagelser, så måske vi havner på fødestuen i Horsens, fortæller den populære tv-vært, der tidligere på året flyttede sammen med kæresten i København.

43-årige Degn har altid drømt om at blive far, og nu hvor det er lige oppe over, glæder han sig til ”livet slår en koldbøtte”.

LÆS OGSÅ: Jacob Risgaard afslører ny karriere

– Jeg glæder mig bare så meget til at møde den lille og finde ud af, hvad det er for en størrelse. Jeg er også spændt på, hvordan mit liv ændrer sig. Jeg hører fra mine venner, at de synes, det er det fedeste og det hårdeste, men jeg er klar, siger han med et varmt smil.