Chokeret Remee: Ufatteligt at Pernille røg ud

Det var en tydeligt uforstående Remee, der mistede sin solist lige før den store finale

Pernille har flere gange stået i farezonen, men er hver gang blevet reddet på målstregen af dommerne, men i aftenens semifinale gav seerne Pernille dødsstøddet. Og det forstår Remee ikke helt.

- Det havde jeg godt nok ikke set komme, og det virker meget ulogisk for mig, for hun har så meget integritet, og det var hendes bedste performance, siger Remee til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’: Pernille røg lige før finalen

Kunne ikke have gjort noget anderledes

Remee fik ikke Pernille med til finalen. Foto; Bjarne Bergius Hermansen/DR
Remee fik ikke Pernille med til finalen. Foto; Bjarne Bergius Hermansen/DR

Pernille optrådte i semifinalen med henholdsvis  "Take My Breath Away” af Berlin og “Habits” af Tove Lo. Og ifølge Remee kunne de ikke have gjort det anderledes.

- Vi, og Pernille i særdeleshed, kunne ikke have gjort det anderledes, og det er virkelig ærgerlig for 'X Factor', at hun ikke kommer med til finalen, siger en meget ærgerlig Remee.

Remee må nu sætte sin lid til Lucy som vinder af dette års 'X Factor'. Men det er nu bestemt heller ikke noget dårlig kort, Remee står med. Den norsk-fødte Lucy er nemlig allerede af bookmakerne udråbt som mulig vinder af 'X Factor 2014'.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor-Lucy: Finalen er ikke en selvfølge

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.