CHOK: Prins dropper sin uddannelse

Prinsen har efter kort tid valgt at droppe ud af sin påbegyndte uddannelse.

Kongehuset har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at prins Felix går i fodsporene på sin storebror og også dropper sin militære uddannelse efter kort tid.

LÆS OGSÅ: Karsten Ree: Jeg er ved at dø

- Hans Højhed Prins Felix har besluttet sig for at afbryde uddannelsesforløbet på Hærens Løjtnantsuddannelse, som Prins Felix indledte i august på Gardehusarkasernen i Slagelse. Prinsens bevæggrunde betragtes som private og Kongehuset ønsker ikke at kommentere beslutningen yderligere, lyder det i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Frygter for dronningen: Pas på, Margrethe

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan se Kronprins Frederik efter Royal Run.

I august måned startede Felix på den toårige uddannelse til reserveofficer på Varde Kaserne, som var selv samme uddannelse, som hans storebror, prins Nikolai gik på i 2018, før han efter to måneder fandt ud af, han ikke havde fundet sin rette hylde. Således endte Felix altså med at droppe uddannelsen endnu hurtigere, end sin storebror.

Nikolai droppede ud og satsede i stedet på sin modelkarriere og kom ind på den videregående uddannelse Business Administration and Service Management på Copenhagen Business School, hvor han netop nu har påbegyndt et semester i Paris.

LÆS OGSÅ: Mary bekymret for de unge: De har det svært

Det ligger ikke til ham

Kongehuset har ikke yderligere kommentarer til Felix' afbrudte uddannelse, men overfor B.T. bekræfter grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen B.T. prins Felix' beslutning.

- Det er rigtigt, at prins Felix stopper i militæret. Det ligger simpelthen ikke til ham og derfor har han besluttet sig for at stoppe nu. Nu skal prinsen stille og roligt finde ud af, hvad han så skal lave, fortæller hun og fastslår, at hans mor, Grevinde Alexandra, bakker ham op i beslutningen.

Da hans storebror valgte at droppe sin uddannelse efter kort tid, erkendte prins Joachim i et stort interview med Billed-Bladet, at han havde pacet sin søn i forhold til militæret, selvom prinsesse Marie, havde spurgt, om han nu også var sikker på, militæret var noget for Nikolai.

LÆS OGSÅ: Joachims nødråb til Frederik: Frygter for Isabella

– Hele historien lærte mig at tilsidesætte egne normer og forventninger. Grib i egen barm, klap hesten, og lad være med at være så forstokket, sagde prinsen dengang om det hele.

Der er altså intet, der tyder på, at årsagen til Felix' hurtige exit fra militæret skulle være, at han er blevet presset frem af sin far i forhold til beslutningen om at tage en militær uddannelse.

Se videoen af prins Felix, der blev student tilbage i juni måned herunder.

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Ugebladet HER&NU (@herognudk)