CHOK! Populær bejler forlader programmet: Der er klippet rigtig meget i tingene

Endnu en bejler må forlade dagens afsnit af ‘Prince Charming’, og kun tre fyre er tilbage.

Af Rikke Lynge - 11. juli 2021 kl. 20:55

I dagens afsnit af ‘Prince Charming’ på discovery+ er det Martin Olivers tur til at forlade programmet. Martin Oliver og Jonas Løvik kendte hinanden hjemmefra, hvor de tidligere har datet, og det var et glædelig gensyn, der mødte dem i programmet. Marin Oliver var en stor konkurrent til de øvrige bejlere, da der var en tydelig kemi mellem ham og Jonas, men til sidst blev han overhalet af de øvrige fyre, som Jonas har udviklet større kemi med.

– Det var virkelig dejligt at se dig igen. Jeg havde ikke forventet det, men du er bare en så skøn fyr, fortæller Jonas til Martin Oliver i programmet og uddyber:

– Der er ingenting galt med Martin Oliver, men den der kemi den er der ikke på samme måde, som den var i starten.

LÆS OGSÅ: ‘Prince Charming’-Christian dummede sig: Kunne se en fremtid med Jonas

Som man ser i klippen ovenfor, så var Martin Oliver meget afklaret med at skulle hjem, og han er enig i Jonas’ antagelse om, at gnisten ikke længere var der.

– Jeg var ved at være rigtig mættet af at være derinde. Jeg var ikke mættet af drengene, men jeg var mættet af at være i den boble, man lever i. Der er klippet rigtig meget i tingene, men vi har også en snak mig og drengene om, at jeg trænger til at komme hjem. Jeg havde dog ikke lavet en aftale med Jonas om, at han skulle sende mig hjem, forklarer Martin Oliver til Realityportalen og fortsætter:

– Jonas og jeg havde nået de højder, vi kunne. Havde jeg blevet derinde meget længere, så havde konkurrencegenet slået til, og så havde det ikke været reelt. Så Jonas havde ret i, at den gnist, der var i starten, den var brændt ud.

LÆS OGSÅ: Casper afslører: Hun slog benene væk under mig

Martin Oliver mener godt, at Jonas har kunne mærke på ham, at han var mættet.

– Der er faktisk en scene, der er helt klippe væk, hvor vi trækker et spørgsmål om fremtiden, og der siger jeg til Jonas; “nu er vi nået så langt, så nu skal du virkelig mærke efter, hvem du gerne vil have herinde, og der er ikke nogen, der bliver sure over, du smider dem ud”, og så peger jeg på mig selv. Så jeg tror godt, at kunne mærke det, men jeg tror også, at Jonas var samme sted, forklarer Martin Oliver.

LÆS OGSÅ: Rasende ung mor: De afviste mit handicappede barn

Martin Oliver i ‘Prince Charming’ (Foto: Krestine Havemann)

Har fundet kærligheden

Martin Oliver fandt altså ikke kærligheden hos Jonas, men han fortryder ikke sin deltagelse.

– Jeg sprang fra tre gange, inden jeg skulle ind, men jeg blev overtalt af casteren til programmet, og det er jeg så glad for. Jeg har haft en fantastisk oplevelse med det, og der blev rørt ved nogle vigtige emner, som jeg synes er relevante at få ud. Og så har jeg bare mødt nogle dejlige drenge, fortæller Martin Oliver, der også har fundet kærligheden siden.

– Du får ikke et navn, men jeg ser en, griner Martin Oliver. Dog går der rygter om, at det er Amir, Martin Oliver har et godt øje til.

LÆS OGSÅ: Chief 1 reddet af sønnen: Jeg var i et sort hul