CHOK: Maria og Bea trækker sig fra 'X Factor' efter dødsfald

Duoen udgår fra talentprogrammet efter dødsfald i nærmeste familie.

Bea Sarockaite og Maria Meldgaard Mortensen kommer ikke på scenen, når der i aften sendes 'X Factor'. Tragiske omstændigheder gør, at duoen har valgt at trække sig helt fra TV 2-talentprogrammet. Det er netop blevet offentliggjort i en pressemeddelelse.

Årsagens til det pludselig exit er, at Bea i går mistede sin far, der døde af en hjerneblødning. Derfor har de truffet beslutningen om at forlade 'X Factor'.

- Vi er enormt berørte af denne tragiske hændelse og sender vores varmeste tanker og dybeste medfølelse til Bea og hendes familie. Både Maria & Bea står i en fuldstændig uforudset situation, og vi gør naturligvis alt, hvad vi kan for at støtte og hjælpe dem igennem den kommende tid, siger underholdningsredaktør hos TV 2, Dorte Borregaard, i en pressemeddelelse.

- Maria & Bea har tilført årets 'X Factor' noget helt unikt, og vi er utrolig kede af at skulle sige farvel til dem under disse ulykkelige omstændigheder. Vi ønsker Maria & Bea alt det bedste herfra og vil sige dem en stor og varm tak for mange uforglemmelige optrædener i denne sæson af 'X Factor'.

LÆS OGSÅ: Maria og Bea fra ‘X Factor: Gina er som en mor for os

Artiklen fortsætter under det rørende klip, hvor musikeren Szhirley kommer i kontakt med sin afdøde barndomsven.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’: Dét skal deltagerne synge i aften

Helt forfærdeligt

De to pigers mentor, Oh Land, er også berørt af tragedien og forstår pigernes beslutning.

- Det er helt forfærdeligt, hvad der er sket, og jeg sender mine varmeste tanker og inderligste medfølelse til Bea og hendes familie. Man kommer tæt på hinanden under sådan et forløb, og vi er alle meget berørte af det. Jeg har nydt hvert sekund af mit samarbejde med Maria & Bea, som jeg kastede min kærlighed over allerede ved første audition, siger Oh Land i pressemeddelelse.

- Jeg er så ked af, at de forlader programmet under de her tragiske omstændigheder, og jeg sender dem afsted med al min støtte og opbakning. Maria & Bea er ægte helt ind til benet. De har tilført det her show noget helt unik, og jeg er så stolt af dem.

Duoens exit betyder samtidig, at der ikke ryger en deltager ud i aftenens afsnit. Anden del af 'X Factor' udgår dermed af programfladen. Man kan stadig stemme, og alle SMS-stemmer lægges sammen til semifinalen i næste uge.

LÆS OGSÅ: Maria og Bea klar til ‘X Factor’-liveshows: Sådan mødte vi hinanden