Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

CHOK! Geggo og Cengiz er blevet hemmeligt gift

Efter sigende er det populære 'Familien fra Bryggen'-par blevet gift i Las Vegas i al hemmelighed.

Siden 'Familien fra Bryggen'-parret Stephanie 'Geggo' Christiansen og Cengiz Salvarli blev forlovet i januar, har der været meget snak om, hvordan parrets bryllup skulle holdes.

Geggo ville gerne have kirkebryllup, mens Cengiz gerne ville giftes i Las Vegas, men for få måneder siden afslørede parret, at de nu havde besluttet sig for en helt tredje løsning. Hvornår og hvordan drømmebrylluppet skal forløbe, ville de dog ikke løfte sløret for.

Nu tyder det dog på, at Cengiz og Geggo har narret os alle og allerede er blevet gift i al hemmelighed. Parret skulle nemlig efter sigende have rejst til Las Vegas for at blive viet, afslører Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

Ifølge Ekstra Bladet har parret holdt brylluppet hemmeligt for alle undtagen produktionsholdet på 'Familien fra Bryggen'. Selv Linse var ikke blevet indviet i planerne og blev først kontaktet kort inden vielsen, da parret allerede var i USA, hvilket hun ikke var helt tilfreds med.

For at holde hemmeligheden skjult, havde Geggo og Cengiz fortalt, at de ville rejse til Manchester for at se Cengiz' yndlingshold spille, men istedet havde de taget et fly direkte videre til Las Vegas, så ingen ville opdage det.

LÆS OGSÅ: Lykkelig Didde er blevet forlovet: Det var en kæmpe overraskelse!

Hverken parret selv, Linse eller TV3 ønsker dog at bekræfte historien:

- Ingen kommentar. Jeg ved ikke, hvad du snakker om. Man må se med i programmet og se, hvad der sker, fortæller Linse til Ekstra Bladet. 

- Jeg har ingen kommentarer til det, der er blevet skrevet, fortæller Cengiz til Realityportalen.dk.

Efter sigende har Geggo og Cengiz dog stadigvæk tænkt sig at holde en bryllupsfest hjemme i Danmark på et senere tidspunkt.