CHOK: DR fyrer 'Bagedyst'-dommer

Ingen af de populære dommere vender tilbage, når 'Den store bagedyst' vender tilbage til efteråret.

Den 11. januar i år kom det frem, at Mette Blomsterberg havde valgt at trække sig fra 'Den store bagedyst'.

CHOK: Mette Blomsterberg stopper i ‘Den store bagedyst’

Men nu afslører DR, at de har valgt at stoppe samarbejdet med Jan Friis-Mikkelsen, hvilket ærgrer den erfarne kagemand.

- Jeg synes, det har været vildt sjovt at lave, og jeg ville gerne have været med til at lave flere sæsoner, så det er da lidt øv. Men jeg er hverken sur eller skuffet, udtaler Jan Friis-Mikkelsen til DR.

Da Mette Blomsterberg annoncerede sit pludselige exit, var der på daværende tidspunkt ikke tale om, at medvært Jan Friis-Mikkelsen også skulle stoppe i programmet.

- Det er da en øv-situation (at Mette Blomsterberg stopper red.), men det kan jo også være godt at ryste posen engang i mellem. Så jeg er da sikker på, at det nok skal blive rigtig spændende, det der venter. At jeg nu skal til at gå op og ned af en ny person, det ser jeg da også som en lærerig ting, forklarede Jan Friis-Mikkelsen dengang til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om ‘Den store bagedyst’

Nyt dommer-par på trapperne

Hos DR er der dog heller ikke tale om et fravalg af den populære bage-vært.

- Jan Friis-Mikkelsen har været en uvurderlig del af holdet på 'Den store bagedyst' siden programmets start for fem år siden. Han har bidraget med sin kulinariske faglighed, sin passion for bagekunst og sin fantastisk positive indstilling til menneskerne omkring ham. Jan har skabt godt humør og ja-hat både blandt deltagere og på holdet bag skærmen i samtlige fem år, og han har sammen med Mette Blomsterberg, de mange deltagere og værten gjort programmet til den succes, det er i dag. Det er vi i DR dybt taknemmelige for, siger Signe Aggerholm til kanalens hjemmeside.

Det nye dommer-par bliver ifølge DR præsenteret senere på ugen.

Realityportalen.dk arbejder på at få en kommentar fra Jan Friis-Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Her er Mette Blomsterbergs mulige afløser i ‘Den store bagedyst’

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst’-Jan om Blomsterbergs exit: Som at blive skilt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.