CHOK: Derfor var Casper på Tinder efter optagelserne til ‘Bachelor’

Casper var igen på Tinder, efter han kom hjem fra optagelserne til ‘The Bachelor’.

Af Rikke Lynge - 25. maj 2021 kl. 21:06

I dag er første afsnit af ‘Bachelor’ ude på TV 2 Play. I programmet kæmper 18 singlepiger om den samme fyr – Casper Berthelsen på 33 år.

Inden programmet var Casper som mange unge mennesker aktiv på datingsiden Tinder i håbet om at finde den eneste ene, men hvad flere af Realityportalens læsere også har bemærket, så var Casper også aktiv på Tinder efter optagelserne til programmet på TV 2, men det har han en forklaring på.

LÆS OGSÅ: CHOK: Slut med ‘Familien fra Bryggen’

– Forklaringen er, at jeg i tidernes morgen havde en profil på Tinder, som blev gjort passiv, da jeg skulle være med i programmet, og dengang jeg kom hjem fra optagelserne, så prøver jeg at promovere programmet ved at sige, at jeg er Bacheloren, og at man kan følge mig for min rejse, fortæller Casper til Realityportalen og fortsætter:

– Jeg skrev også, at jeg ikke var aktiv på datingmarkedet – det står specifikt i teksten. Så det var måske en misforstået måde at reklamere for programmet på, forklarer Casper.

‘Bachelor’ kommer for første gang i en dansk version – årets bachelor er Casper Berthelsen. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-vært afslører køn og navn på nyfødt baby

Casper oplevede selv, at hans reklame blev misforstået, og derfor tog han det ned igen.

– Jeg fik at vide, at det kunne tolkes forkert, og at folk måske så troede, at jeg ikke fandt kærligheden, men det er ikke tilfældet. Det var bare et forsøg på at reklamere for programmet, slår Casper fast.

Hvorvidt Casper finder kærligheden i ‘Bachelor’ kan du følge med i hver tirsdag på TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: Efter iskold luft: Annemette Voss og Ditte Julie står sammen igen

Læs mere om