Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Cecilie fra 'Bikini Island': Jeg er færdig med reality-tv

'Bikini Island'-deltageren er yderst skuffet over sin medvirken i programmet, og derfor er det endegyldigt slut med reality-verdenen.

'Bikini Island'-deltagerne har langt fra stået i kø for at udtale sig positivt om deres medvirken i TV3s egensatsning. Tværtimod har kritiske og utilfredse deltagere fortalt om et reality-eventyr, der absolut ikke har levet op til forventningerne. Nu er det Cecilie, som langer ud efter 'Bikini Island'.

- Min oplevelse i Cambodia var faktisk noget af det værste, jeg nogensinde har prøvet. Man mødte en masse dejlige mennesker, og vi havde det også rigtig sjovt, men det psykiske pres, de ligger på ens skuldre i et realityprogram, er slet ikke noget for mig, fortæller Cecilie til Realityportalen.dk.

Selvom Cecilie godt vidste, at hun meldte sig til at spil med mennesker, så var hun ikke nervøs for sin medvirken, fordi hun er god til at læse andre personer, fortæller hun. Alligevel blev det hurtigt klart for hende, at et spil med mennesker ikke er noget for hende.

LÆS OGSÅ: Cecilie fra 'Bikini Island' afslører: Derfor kyssede jeg med Nicklas

Jublede over hjemsendelsen

Cecilie valgte at takke ja til at rejse til Cambodia og blive en del af 'Bikini Island', fordi hun havde problemer med ekskæresten. Set i bakspejlet var det en dum beslutning at drage af sted, fordi hun konstant var ked af det, fortæller hun. Af samme grund var det ikke en trist Cecilie, der blev sendt ud af programmet.

- Læg mærke til at jeg har præcis den samme kjole på, da jeg kom ind i programmet, og da jeg forlod programmet. Jeg sad og jublede, da jeg kom ud i "synk", hvor man skulle sidde og snakke efterfølgende. Produktionen blev nød til at sige til mig, at jeg skulle spille lidt ked af det, fordi det her kunne de simpelthen ikke bruge, siger hun.

Cecilies exit fra programmet kom ikke som nogen overraskelse for hverken hende selv eller produktionen. Produktionen fortalte hende efterfølgende, at de godt vidste, hendes tid på 'Bikini Island' var forbi.

LÆS OGSÅ: Stikker man sine venner for 10.000 kroner på 'Bikini Island'?

Er færdig med reality-tv

I fire år har Mastiff produktionen spurgt Cecilie, om hun ville rejse med til Mexico og 'Paradise Hotel'. Svaret har gang på gang været "nej tak". Hun valgte dog at takke ja til 'Bikini Island', men det fortryder hun nu.

- Jeg kan den dag i dag godt forstå, at personer og personligheder gerne vil være med i reality-programmer. Men ærligt, efter at jeg selv har set, hvordan jeg er blevet udstillet som en havnemutter, så er jeg godt og grundigt færdig med reality, slår Cecilie fast.

Cecilie, der tidligere har været med i 'Danmarks næste topmodel', vil nu satse på musikken og modeldrømmen.

Se flere billeder af Cecilie i galleriet.

LÆS OGSÅ: UHH: 'Bikini Island'-deltagerne i vilde dilemmaer

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.