Casper Christensen indrømmer: Jeg tager stoffer

Den populære komiker kommer med en stor afsløring om sig selv i 2. afsnit af 'All Exclusive'.

Sofie Linde er taget til Portugal for at gæste Casper Christensen og Mikael Bertelsens nye program 'All Exclusive'.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen uenig med Sofie Linde: Det forvirrer børn

Programmet, hvor Danmarks A-kendisser besøger makker-parret i Portugal og gennem samtaler, som kredser om livets store spørgsmål og udfordringer, forsøger at give seerne et unikt indblik i de kendte såvel som Casper Christensen selv - stærkt hjulpet af Mikael Bertelsen, der er sparringspartner og interview-coach for Casper.

Sofie Linde og Casper Christensen har kun lige fået serveret forretten, da Casper smider første bombe.

LÆS OGSÅ: Afsløring om nyt realityprogram: Kæmpe satsning

- Jeg er jo på lsd lige nu, flyver det ud af Casper Christensen.

- Nej! Er du det?, udbryder Sofie Linde.

- Ja, det er jeg, bekræfter han.

- Nej! Hvorfor? spørger Sofie Linde.

LÆS OGSÅ: Súnnva fra 'Nybyggerne' afslører: Sådan blev drømmefødslen ødelagt

- Jeg synes, det har virket virkelig godt. Det har givet mig en ny måde at se tingene på og en måde at 'connecte' (red. forbinde) tingene på, forklarer han og uddyber:

- Jeg kan ikke mærke, jeg er på det overhovedet, men jeg kan mærke det på måden hvorpå, jeg tænker og fokuserer, forklarer han og slår fast, at han kun gør det i samarbejde med en terapeut og i trygge omgivelser.

LÆS OGSÅ: Før og efter: Se ‘Robinson’-deltagernes vilde forvandling

'All Exclusive' kan streames på Viaplay.