Casper Berthelsen har særligt råd til Danmarks næste 'Bachelor'

Det populære dating-program er tilbage, og den tidligere bachelor står klar med et godt råd.

At blive filmet af et kæmpe tv-hold med droner, tilrettelæggere og lydmænd, mens man prøver at finde kærligheden, var specielt udfordrende for sidste års 'Bachelor' Casper Berthelsen. Derfor har han et særligt råd til den næste hovedrolle i det store realityformat.

- Hvis man vælger at melde sig til som 'Bachelor' i sæson to, skal man være afklaret omkring to ting. Man skal være klar til at finde kærligheden, for det er jo det, som programmet lægger op til. Derudover skal man huske på, at det er et underholdningsprogram, og man vil stå i situationer, hvor det er svært og udfordrende, fortæller Casper.

LÆS OGSÅ: BREAKING! 'Bachelor' er tilbage: Se første klip her

Casper var selv klar til at finde kærligheden, og det var udelukkende det, der i tidernes morgen fik ham til at takke ja til programmet.

- Jeg gik selv meget naivt ind til programmet. Min indstilling var, at jeg søgte kærligheden, og så spekulerede jeg ikke ret meget over, at det selvfølgelig også skulle være underholdende, fortæller Casper.

LÆS OGSÅ: WTF: Så beskidt er ‘Paradise’-fyr på Tinder

I 'Bachelor' endte Casper med at give en kæmpe kærlighedserklæring til 'Miss Universe'-finalisten Michaela Keller foran hele Danmark, men allerede i lufthavnen gik det galt mellem de to. Casper fortryder dog ikke sit valg, og det leder ham til sit næste råd.

- Det er vigtigt at følge sin mavefornemmelse uanset hvad. Jeg ved godt, at de fleste håbede på, at jeg valgte Stine, men jeg følte for noget andet, og jeg ville have fortrudt, hvis jeg ikke havde givet det et skud med Michela, forklarer Casper.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen taler ud om graviditet: Faren er..

Så hvis du er klar til kærlighed, ivrige tilrettelæggere og tør stole på dig selv - Så er du den helt rigtige kandidat til programmet, ifølge Casper.