'Den store bagedyst' 2020 havde både søde deltagere, verdenshistoriens første 'Bagedyst'-kærestepar - og en sikker vinder fra start (Foto: Carsten Mol/DR)
'Den store bagedyst' 2020 havde både søde deltagere, verdenshistoriens første 'Bagedyst'-kærestepar - og en sikker vinder fra start (Foto: Carsten Mol/DR)

Caroline efter programmet: Brød sammen i gråd

Det var ikke kun på tv, at Caroline begyndte at græde over kæresten Emils hjemsendelse. Også da hun efterfølgende mødte til optagelserne, fik tårerne frit løb.

I gårsdagens udsendelse af ’Den store Bagedyst’ kunne seerne se en ulykkelig Caroline græde over, at kæresten Emil blev hjemsendt. For selv om hun havde en anelse efter Emils mislykkede kager, ramte det hende hårdt.

- Jeg blev megaked af det. Det var rigtig mærkeligt, for han havde jo fyldt vildt meget under bagedysten. Vi havde sovet sammen, og vi brugte al vores tid sammen, og nu blev jo det noget helt andet at være med. ’Hvad er det så nu?’, tænkte jeg. De andre er med, men ham jeg plejede at snakke med, er væk, siger Caroline til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Kærlighed i ’Den store bagedyst’: Wissam førte os sammen

Da hun kørte fra optagelserne til gårsdagens udsendelse, blev hun igen ramt af tristhed.

- Jeg blev også ked af det, da jeg kørte derfra. Da vi kørte væk fra teltet, og jeg så ham fra bilen, slog det mig pludselig, at det var sidste gang, jeg ville se ham i dysten. Det var trist, fortæller hun.

Caroline er glad for at have mødt en mand, der deler hendes intense glæde ved at bage (Foto: Privat)
Caroline er glad for at have mødt en mand, der deler hendes intense glæde ved at bage (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Amalie forklarer sit komplicerede forhold

Med nyheden om hans hjemsendelse burde de andre have bagt nogle tudekiks, for tårerne trillede hos Caroline.

- Emil græd ikke over det, men det gjorde jeg. Også selv om jeg havde en fornemmelse. For jeg vidste det godt på grund af de væltede kager, der var klart værre end det, de andre præsterede i den omgang. Så jeg var ked af det på forhånd, men blev alligevel ked af det, da de sagde, at det var ham, der skulle hjem.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par skal cykle for kræftramte børn

Og da Caroline igen mødte til optagelse, var det uden Emil, som hun havde brugt så meget tid sammen med under de første programmer.

- Det var sgu spøjst, at han ikke var der, næste gang vi mødtes. Da jeg kom ind på hotelværelset, græd jeg, fordi han ikke var der. Så jeg ringede grædende til ham. Det var hårdt, husker hun.

LÆS OGSÅ: Elly vandt 'Hell's Kitchen': Jeg er en overlever

Hvem af de to, der først ville ryge hjem, havde hun ikke gjort sig de store overvejelser omkring.

- Jeg havde ikke nødvendigvis regnet med, at han ville ryge hjem før mig. Jeg havde regnet med, at vi begge ville nå langt, og det gjorde vi jo også.

LÆS OGSÅ: Populært madprogram er tilbage