Foto: SBS/Krestine Haveman
Foto: SBS/Krestine Haveman

Camilla taler ud om Conrads død: Gjorde alt for at redde ham

'Big Brother'-deltageren havde et ganske særligt forhold til sin hund, som hun gjorde alt for at redde gennem længere tids sygdom.

Den 28. august 2015 tog 'Big Brother'-deltageren Camilla N. Conrad den svære afsked med sin elskede hun Conrad. Efter fem måneders sygdom og flere besøg ved dyrlægen var der ikke mere at stille op for Conrad, der blandt andet led af vejrtræknings- og nyreproblemer.

- Det havde intet med overvægt at gøre. Han var pæn og vejede 9,8 kilo og fik ingen menneskemad eller lignende, der var usundt for ham. Conrad blev otte år, 1 måned og 28 dage. Jeg nåede at bruge 170.000 kroner i forsøget på at redde min guldklump, fortæller Camilla til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Ung mor amok i 'Big Brother': Jeg slår alle ihjel!

Står hjemme i en urne

Det er nok de færreste, som ville bruge knap 200.000 i dyrlægeregninger på deres kæledyr. Men Conrad var ganske særlig for Camilla.

- For mig lå det lige til højrebenet, at Conrad ikke skulle i en fælles brænding, da han fik fred. Det går jeg ikke ind for, når det gælder min guldklump, der betød så meget for mig. Så jeg har fået lavet en glaseret urne med ægte guldskrift på, hvor der står Conrad<3 Elsker dig for evigt, siger hun og fortæller, at hun også har fået lavet to sæt smykker, så hun altid har sin elskede hund tæt ved sig.

Gennem Conrads sygdomsforløb var Camilla i kontakt med en dyrehvisker, som bekræftede hende i, at kærligheden mellem hende og Conrad var gengældt.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Camilla: Jeg vil være anonym

Har ingen planer om ny hund

Conrad var Camillas øjesten, og sådan en finder man ikke lige igen, og 'Big Brother'-deltageren har da heller ingen planer om at få en ny ven med fire ben.

- Hvis jeg skal have en ny vovse en dag, bliver det enten en ren chihuahua med en mega god stamtavle, der skal bruges til udstilling, en blandingshund efter gode forældre eller en mini malteser. En, der er nem at tage med, og som jeg ikke  sammenligner med Conrad, fortæller Camilla.

Selvom hun elsker racen mops, som Conrad var, så har hun ingen planer om at anskaffe sig den race i fremtiden. Sygdom prægede det meste af Conrads liv, og derfor håber Camilla, at avlerne i fremtiden vil tænke mere på hundens ve og vel end penge.

Se billeder af Conrad og Camilla i galleriet.

LÆS OGSÅ: Ambulance og politi tilkaldt: Drama og slagsmål i 'Big Brother'

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.