Camilla Framnes svæver på en lyserød sky

Camilla Framnes svæver på en lyserød sky

Camilla Framnes fra ‘De unge mødre’ har fundet den helt store kærlighed i Kevin.

Af Louise Vilsbøl - 20. januar 2015 kl. 16:20

For snart tre år siden slog lynet ned i Camilla Framnes fra ‘De unge mødre’. Efter en turbulent tid med bryllup og skilsmisse fra sin yngste søns far mødte hun Kevin, som tog hende med storm.
– Utroligt men sandt så svæver jeg stadig efter snart 3 år på en sky med den mand. Jeg er stadig utrolig forelsket, fastslår hun og fortsætter
– Jeg synes egentlig bare, at det hele kører. Vi er skide gode til at nyde hinanden, pleje vores forhold og nyder vores sammenbragte familie.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’- Camilla er gravid
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes stopper i ‘De unge mødre’
Familieforøgelse på vej

Camilla har drengene Oliver på 9 år og Sebastian på 5 fra tidligere forhold, mens Kevin har datteren Amalie fra et tidligere forhold. Men selvom de nyder den sammenbragte familie, så har ønsket om et fælles barn båret frugt. Camilla er nemlig gravid, og parret venter deres første fælles barn til sommer.
I mellemtiden er der dog nok at se til. Camilla elsker sit arbejde, hvor hun blev fatansat for et år siden, Oliver er netop fyldt 9 år og blev fejret med fødselsdag i flere dage, og Sebastian er gået i skarp træning til til sommer, hvor han skal starte i skole.
Familien er desuden flyttet i et rækkehus med mere plads og større have, hvor der er plads til fodboldmål. Og så er der også lige bryllupsplanerne, som er sat lidt i bero på grund af rækkehuset, men parret håber stadig på, at de kan sige ja til hinanden  indenfor en overskuelig fremtid.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Sådan går det med vægttabet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.