FOTO: privat
FOTO: privat

Camilla Framnes skal giftes

Lykken har været med Camilla Framnes i år. Efter at hun blev skilt fra Christian, fandt hun hurtigt kærligheden igen, og nu er der også kommet ring på hendes finger.

Camilla smiler ekstra meget i dag. I aftes faldt kæreste Kevin nemlig på knæ for den unge mor, mens hun var midt i et af sine foredrag.

- Ja som man kan se og læse, skete der det mest uventede i går, midt i Sønderborg efter et endt foredrag, og sidste spørgsmål fra publikum, kommer en høj stemme til klang, og stemmer siger ”er du forelsket?”, skriver den unge mor på sin Facebookprofil for sine fans.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes sælger brudekjole

Stormende forelskelse 

Camilla og Kevin har kun kendt hinanden siden 29. februar, men følelserne er vokset hurtigt mellem de to. Og nu skal de være hinandens for evigt. Da Kevin først havde fået ordet til Camillas foredrag, begyndte han at fortælle små søde historier om deres forhold, indtil han til sidst gik på knæ foran Camilla og de 150 tilskuere, hvor han spurgte hende, om hun ville gifte sig med ham.

- Den flotteste Ole Lynggaard ring  blev sat på min finger, og efterfølgende kom to kæmpe buketter. Én med 29 roser, for dagen  vi mødtes, og 23 i den anden, for Kevin inden 23 måneder, skriver Camilla fortsat på Facebook.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes starter på en frisk

Taget med bukserne nede

Det er ikke længe siden, at Camilla stod hvid brud, og hun havde derfor ikke forventet, at skulle gøre det igen. Men det skulle den sjællandske blikkenslager lave om på.

-  Jeg er som sagt stadigvæk i dag helt paf. Han formår virkelig at tage mig med bukserne nede gang på gang. Han er helt utrolig. Ja han har friet til mig, og gud hvor er jeg lykkelig for dette.

LÆS OGSÅ: Overvejer at flytte sammen med kæresten

Bryllup inden 23 måneder

Det bliver dog ikke her og nu, at Camilla skal ud og købe brudekjole. Først skal Kevin flytte til Aalborg, men den kommende tid skal også nydes.

- Bryllup bliver der en dag, men ikke lige om hjørnet. Vores pagt består af bryllup inden for 23 måneder. Nu vil jeg bare nyde dette øjeblik så længe vi kan, med en titel som forlovet, slutter Camilla af.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.