Camilla fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' afslører: Ikke længere single

Selvom det ikke blev Camilla og Jonas, så fandt Camilla hurtigt kærligheden.

Camilla Lodberg og Jonas Larsen blev glade for hinanden i tv-programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender' på TV 2, men sommerfuglene i maven holdte ikke, da parret først rigtig begyndte at lære hinanden at kende. Til gengæld har Camilla efter optagelserne mødt en anden sød fyr, som hun i dag kan kalde sin kæreste.

- Det er gået rigtig godt. I december mødte jeg en fyr, og vi har været sammen lige siden. Vi bor med en kilometers afstand, så det er rigtig dejligt og lidt nemmere, end hvis det var i Thy, fortæller Camilla til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Efter optagelserne: Sådan endte Mathias og Jonas’ dates

Camilla mødte sin nye kæreste, Rasmus, i byen, men det var ikke her, de kom i kontakt med hinanden.

- Vi var begge i byen og fik øjenkontakt på en bar, hvor han kiggede meget intens på mig, men han kom aldrig over. Jeg tænkte, ”hvad bilder han sig ind?”. Jeg vidste så, hvor han arbejde, så jeg fandt ham på de sociale medier og begyndte at følge ham, og så skrev han til mig og inviterede mig ud og spise, og så har vi været sammen siden, afslører Camilla.

LÆS OGSÅ: Blachman smittet med corona

Camilla Lodberg fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' og kæresten Rasmus (Foto: Privat)
Camilla Lodberg fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' og kæresten Rasmus (Foto: Privat)

At Camilla er med i et tv-program, hvor hun kæmper for en anden fyr, har hendes nye kæreste det okay med, det er dog ikke altid, at parret får set programmet sammen, da Camilla ofte ser det alene.

- Han har det helt fint med det. Selvfølgelig er det underligt at se en pige, han er glad for prøve at kæmpe for en anden fyrs opmærksomhed, men han tager det helt fint, og vi fokuserer på nutiden, fortæller Camilla.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager snydt for kvart million på Facebook

Fortryder ikke

Selvom det har været sindssygt hårdt for Camilla at optage datingprogrammet, så fortryder hun ikke, at hun har været med.

- Jeg var lige ved at stoppe på et tidspunkt. Det var simpelthen så hårdt. Jeg tror, at jeg var den på settet, der fik mindst søvn. Jeg sov fire-fem timer hver nat, og jeg fik ikke rigtig noget mad. Usikkerheden i det at man ikke vidste, hvad man skulle dagen efter, det triggede mig, fortæller Camilla til HER&NU og fortsætter:

LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-babe fortæller nyt om kærligheden

- Men det er også sjovt at lave tv, jeg kan rigtig godt lide det. Så jeg fortryder slet ikke, også fordi jeg har fået rigtig gode venskaber ud af det.

Camilla ses i dag rigtig meget med Trine og Iben, og især Trine, da de begge to er fra Aalborg, og så snakker hun også en del med Anne og Sussi.

LÆS OGSÅ: Populært program tilbage med KÆMPE ændring

Camilla, Iben, Sussi og Anne fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Privat)
Camilla, Iben, Sussi og Anne fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Privat)