Bukkejagt på Bornholm: Frederik tog Dannebrog til klippeøen

Sammen med en håndfuld venner var kronprins Frederik tidligt på færde på Bornholm.

Kongeskibet Dannebrog anløb lige før solopgang havnen i Rønne, og ikke længe efter tog det kongelige selskab på bukkejagt i Almindingen, der er Danmarks femtestørste skov.

Det var ifølge Bornholms Tidende planen, at kronprins Frederik, 53, skulle have deltaget i åbningen af bukkejagten midt i maj, men prins Christians konfirmation kom i vejen.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Her er grevinde Alexandras nye kæreste

Fredag eftermiddag deltog kronprinsen i kranselægning ved mindestenen i Rønne for at ære dem, der mistede livet under bombardementerne i 1945. Det sovjetiske angreb på den tyske besættelsesmagts krigsskibe omkring Bornholm udviklede sig den 7. maj 1945 til også at omfatte Rønne og Nexø, hvor i alt 10 bornholmere mistede livet, og stort set alle hjem blev ødelagt.

Mindehøjtideligheden, der varede godt 20 minutter, blev afsluttet med kaffe i rådhussalen.

Ifølge kongelig hofjægermester Jens Bjerregaard var det planen, at jagten i Almindingen skulle fortsætte om eftermiddagen. Først ved 22.30-tiden lagde Dannebrog fra kaj i Rønne og ankom til København igen lørdag morgen.

LÆS OGSÅ: Alvor for prins Christian: I kongelære hos farmor

LÆS OGSÅ: Joachims nødråb til Frederik: Frygter for Isabella