(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

Bryllupsplaner: Pernille Nygaard skal giftes

Pernille Nygaard fortæller, at hun skal giftes inden den 13. oktober i år.

Pernille Nygaard fylder 25 år den 13. oktober, og traditionen tro betyder det, at hun skal have kanel, da hun ikke er gift. Det er realitybaben dog på ingen måde interesseret i, og derfor vil hun giftes inden den dato.

- Jeg søger en mand/dreng - helst over 18 - som jeg kan gifte sig med mig inden for et par måneder. Intet stort bryllup, bare en dag i kirken og I do. For jeg vil virkelig ikke have kanel i år, skriver hun på sin Facebook-profil og fortsætter:

- Jeg er sikker på, at der er en derude, der vil hjælpe mig med det her, og jeg lover med garanti en skilmisse en måned efter. Jeg betaler alt!

 

ATTENTION ATTENTION..Jeg søger en mand/dreng helst over 18, så kan gifte sig med mig indenfor ja et par måneder, intet... Posted by Pernille Nygaard on 7. august 2015

 

LÆS OGSÅ: Lykkelig Pernille Nygaard: Jeg har fået mit første job

Mener det seriøst

Umiddelbart lyder det som et vildt tilbud, men den tidligere paradiso slår fast over for Realityportalen.dk, at hun mener det helt seriøst.

- Det er helt alvorligt, og jeg har allerede fået mange gode tilbud - omkring 3-400 allerede, lyder det fra Pernille Nygaard, som endnu ikke er begyndt udvælgelsesprocessen.

- Jeg venter lidt med at vælge ud, og jeg regner også med, at jeg skal have lidt hjælp til det. Men jeg er ikke startet endnu, for jeg vil vente til det rigtige tidspunkt. Men jeg skal giftes inden den 13. oktober, hvor jeg har fødselsdag, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard: Jeg er mere kendt end Mads Mikkelsen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.