Britt Bendixen vender tilbage

Det var i efteråret Britt Bendixen takkede af som dommer i ‘Vild med Dans’. Nu er hun snart på skærmen igen for en kort stund.

Af Linnea Thorseth - 23. juli 2022 kl. 18:55

I 17 ud af de 18 sæsoner ‘Vild med Dans’, der er rullet over skærmen, har Britt Bendixen, 80, ageret dommer.

Sarah Grünewald fortæller om ‘Vild med Dans’ på den røde løber til Zulu Awards 2022.

LÆS OGSÅ: WHAT: 5 ting, du ikke vidste om ‘Bachelor’

Det var et rørende farvel, da den folkekære danseekspert i november sidste år, så kunne meddele, at dét stoppede hun med.

Men hvis du savner hende på din skærm, kan du inden længe få Britt at se på TV 2 Charlie. Det fortalte hun HER&NU ved premieren på Verdensballettens nye forestilling på Sølyst i Klampenborg.

LÆS OGSÅ: Allan fra ‘Landmand søger kærlighed’: Festede på slottet

– Uha, jeg har støjet så meget i mit liv, så jeg prøver at være stille og rolig og nyde solen og havet. Jeg laver ikke så meget. Jo, jeg skal være med en ”Spørg Charlie” med Michael Meyerheim, fortalte hun HER&NU inden hun fandt sin plads på Den Kongelige Skydebane.

Og så glæder hun sig til at se ”Vild med dans” i efteråret.

– Det kan jeg love! Jeg skal se, om de gør det ordentligt. Jeg må lige holde et vågent øje, lo hun.

Britt Bendixen mødtes med sin veninde kunstmaleren Jytte Klintrup, der tidligere har været gift med Bjørn Tidmand. (Foto: Michael Stub)

Læs mere om