BREAKING: 'X Factor' vender tilbage med KÆMPE ændringer

De nye regler i 'X Factor' kommer til at få store konsekvenser for hele sæsonen og vil påvirke både deltagere og dommere.

Når 'X Factor' på den første dag i det nye år rammer tv-skærmene, er det sæson nummer 15, og her vil nogle nye regler kommer til at få afgørende betydning for hele sæsonen. Det er både dommere og deltagere, der bliver berørte af ændringerne.

Det fortæller Sofie Linde torsdag til et pressemøde.

Sofie Linde fortæller om at være vært på den nye sæson 'X Factor'... 

LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza afslører glædelig nyhed

Da vi i begyndelsen af 2021 fulgte med i 'X Factor', var det den ubarmhjertige '5 Chair Challenge', der skulle afgøre, hvilke deltagere fra de tre kategorier, der skulle videre til bootcampen. I den nye sæson vil der være tilføjet en ekstra stol, når deltagerne i '6 Chair Challenge' skal kæmpe for en plads videre.

Og det er ikke den eneste ændring. For de tre kategorier, der tæller grupperne, solister over 23 samt de unge, bliver ikke fordelt mellem dommerne. Derimod får dommerne nu en sanger fra hver solist-kategori og en gruppe. På den måde repræsenterer alle tre dommere alle tre kategorier, og i alt vil hver dommer have tre pladser ved første liveshow.

LÆS OGSÅ: Oh Lands jul forandret: Det var virkelig, virkelig hårdt

Måske vil det betyde, at der er større chance for, at hver dommer kommer til at have en deltager med i finalen, der finder sted i foråret 2022.

Som bekendt er den unge kategori ofte eftertragtet af 'X Factor'-dommerne, hvilket sidste sæson var et godt bevis på, da Oh Land havde to af sine sangerinder med i finalen, mens Martin Jensens solister over 23 desværre helt var udgået.

'X Factor' får premiere på TV 2 og på TV 2 PLAY lørdag den 1. januar 2022 klokken 20.00.