BREAKING! 'Paradise' tilbage i foråret: Her er ALLE nye regler

Premieren er lige om hjørnet, og mens du venter, kan du her i artiklen få overblikket over alle de nye regler og ændringer i formatet. Blandt andet har programmet skiftet navn, og der vil fremadrettet være enkeltmandssenge.

Nu er der godt nyt til fans af 'Paradise Hotel'. For Viaplay er nu klar til at præsentere yderligere omkring ’Paradise’, som forventes at få premiere til foråret. Det skriver streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Sille og David fortæller alt om finalen... 

LÆS OGSÅ: Bendtner efter sin dom: Politiet laver forskelsbehandling

Dét vi engang kendte som ’Paradise Hotel’ kommer nu til at hedde ’Paradise’, og optagelserne foregår på en helt ny location i Mexico.

Udover at programmet har skiftet navn, vil der også være en række andre store ændringer.

- Vi har tidligere fortalt om de forandringer, der venter i ’Paradise’ og er nu klar til at løfte en smule mere af sløret for, hvad der ellers venter af nye, spændende tiltag, siger Kenneth Kristensen, programdirektør hos NENT Group.

LÆS OGSÅ: Malte Ebert i dyb depression

I pressemeddelelsen oplyses de nye regler:

  • Alle deltagere er over 20 år
  • Det er ikke længere et krav, at man er single for at medvirke
  • Partnerskaber kan hele vejen igennem dannes på tværs af køn
  • En bredere sammensætning af deltagere
  • Ny indretning af værelser med bl.a. enkeltsenge
  • Ny location i Mexico
  • Nye temauger, der behandler emner og dilemmaer, der tydeligere afspejler nutiden

Grundpræmissen i ’Paradise’ er fortsat: Et antal deltagere, der aldrig har mødt hinanden før, tjekker ind på et luksuriøst sted i Mexico for at finde en pålidelig partner og danne alliancer. Til sidst står to deltagere tilbage i finalen om præmiesummen på en halv million kroner, men som tidligere fortalt, vil seerne opleve spændende ændringer i den kommende sæson.

Vil du selv deltage i 'Paradise'? Så kan du stadig nå at tilmelde dig her. 

LÆS OGSÅ: Efter 70 år i Vedbæk: Janni og Karsten melder ud om flytning