BREAKING: Her er deltagerne i ‘Vild med dans’ 2021

Om ganske kort tid blændes der op for sæson nummer 18 af ‘Vild med dans’.

Af Caroline Grønne Wigdal - 28. juli 2021 kl. 07:00

Snart kan vi igen se en række professionelle dansere tage en kendt dansker i hånden for at træde ind på hele Danmarks dansegulv, når ‘Vild med dans’ sæson 18 får premiere.

Mere præcist får det populære underholdningsprogram premiere på TV 2 den 10. september, mens finalen bliver vist den 26. november. Men allerede nu afslører tv-kanalen, hvilke dansere der i år udgør holdet af professionelle dansere. Én af dem er med for allerførste gang.

LÆS OGSÅ: Casper bryder tavsheden: Michaela taler ikke sandt

De 12 dansere er:

Thomas Evers Poulsen
Thomas Evers Poulsen går på gulvet for 16. gang. Han har vundet ‘Vild med dans’ tre gange – den allerførste sæson i 2005 med skuespiller Mia Lyhne, i 2015 med skuespiller Ena Spottag og senest
i 2020 med skuespiller Merete Mærkedahl.

Merete Mærkedahl & Thomas Evers Poulsen vandt ‘Vild med dans’ 2020 (Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix)

Silas Holst
Silas Holst fik sin debut i 2008 og har vundet tre gange – i 2011 med skiløber Sophie Fjellvang-Sølling, i 2014 med daværende vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl og i 2019 med skuespiller Jakob Fauerby. Silas Holst danser sin niende sæson.

Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst endte på en tredjeplads i 2020’s ‘Vild med dans’-finale (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

LÆS OGSÅ: Casper afslører: Jeg talte med Stine efter hjemkomsten

Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard fik sin ‘Vild med dans’-debut i 2009, og i år går han på gulvet i sin tiende sæson. I 2016 vandt han med bokseren Sarah Mahfoud.

Sara Bro og Morten Kjeldgaard. (Foto: Henrik R. Petersen.)

Mads Vad
Mads Vad tager sin femtende sæson på gulvet. Han har vundet to gange: Første sejr kom i 2010 med vejrvært Cecilie Hother, mens anden sejr kom i 2013 med bordtennisspiller Mie Skov.

Emili Sindlev og Mads Vad dansede en rumba i kvartfinalen i 2020. (Foto: Henrik R. Petersen.)

LÆS OGSÅ: Michaela slår fast: Jeg afsluttede forholdet, fordi Casper mødtes med Uyen

Asta Björk
Asta Björk fik sin debut i ’Vild med dans’ i 2018, hvor hun gik hele vejen til sejren med skuespiller Simon Stenspil. Denne sæson bliver hendes fjerde.

Asta og Faustix. (Foto: Anthon Unger)

Claudia Rex
Efter nogle års pause med fokus på karriere og familie er Claudia Rex tilbage med sin ottende sæson i ’Vild med dans’. Hun har vundet én gang tidligere – det var i 2012 med tv-vært Joakim Ingversen.

Claudia Rex (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: WHAT! Mathilde leder efter lejlighed uden Remee

Martin Parnov Reichhardt
Martin Parnov Reichhardt debuterede i 2019 i ‘Vild med dans’ og danser med for tredje gang.

Martin Parnov Reichhardt og Vicky Knudsen. (Foto: Janus Nielsen.)

Karina Frimodt

Karina Frimodt fik sin debut i ’Vild med dans’ i 2010, og hun danser med for ellevte gang.

Karina Frimodt og Janus Nabil Bakrawi. (Foto: Janus Nielsen.)

Mille Funk
Mille Funk fik sin debut i ‘Vild med dans’ i 2015 og er i år med for syvende gang.

Kristian Bech og Mille Funk. (Foto: Janus Nielsen.)

Jenna Bagge
Jenna Bagge fik sin debut i ‘Vild med dans’ i 2014 og danser i år sin ottende sæson.

Jenna Bagge og Albert Rosin Harson. (Foto: Anthon Unger)

Malene Østergaard
Malene Østergaard dansede med i 2012, 2013 og 2020 – dette bliver hendes fjerde sæson.

Lars Krogh Jeppesen & Malene Østergaard (Foto: Anthon Unger)

Camilla Sofie Dalsgaard
30-årige Camilla Dalsgaard får sin debut i ’Vild med dans’ i år, men konceptet er ikke helt fremmed for hende. Hendes mor, Soffie Dalsgaard, har tidligere deltaget som professionel danser, og
Camilla har derfor været i studiet masser af gange og kender også de andre professionelle.

Familien fra Holtewood

Camilla Sofie Dalsgaard. (Foto: Michael Stub)

‘Vild med dans’ 2021 får premiere på TV 2 PLAY og TV 2 fredag 10. september 2021. Der er finale fredag 26. november.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Janni og Karsten på luksusferie