BREAKING! 'Bachelor' er tilbage: Se første klip her

Det populære dating-program er tilbage. Nu står det klart, om sæson to bliver i form af 'Bachelor' eller 'Bachelorette'.

Nu er der godt nyt til alle 'Bachelor'-fans, der fulgte med, da Jaffer Janjooa og Casper Berthelsen i løbet af sommeren uddelte roser og ledte efter kærligheden på Rhodos. TV 2 PLAY kommer nemlig med endnu en sæson 'Bachelor' i 2022, og castingen til programmet er netop skudt i gang.

Det oplyser TV 2.

Første sæson var så stor en seersucces, at der ikke var tvivl om, at en sæson to skulle produceres.

LÆS OGSÅ: Amalie om at trække sig fra 'Forsidefruer': Det er en svær periode i mit liv

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Jaffer og Bolette giver status på forholdet...

- 'Bachelor' var fantastisk populært og er et af de mest sete programmer på TV 2 PLAY nogensinde. To fandt kærligheden til hinanden, stærke følelser var i spil, og gode venskaber blev skabt. Vi kan med det høje seerengagement konstatere, at danskerne lod sig rive med på kærlighedsrejsen fra begyndelsen og frem til den allersidste roseceremoni. Tv er stærkest, når det giver anledning til, at vi taler med hinanden om det, vi ser, har en mening om indholdet og spejler os i det, vi oplever, siger Sune Roland, indholdschef på TV 2 PLAY og TV 2 ZULU.

LÆS OGSÅ: Amalies mor taler ud om total nedtur

Han fortsætter:

- Det viste 'Bachelor' med alt tydelighed, at formatet kunne. Vi skal selvfølgelig derfor give danskerne en ny sæson af 'Bachelor', og vi begynder castingen allerede nu. Vi søger nu en ny bachelor, hvorefter castingen af kærlighedssøgende kvinder bliver sat i gang, og vi glæder os til at kunne dele meget mere 'Bachelor' med resten af Danmark i 2022.

Efter første danske udgave af 'Bachelor' var afsluttet, sagde rygtet, at når en anden sæson forhåbentligt ville ramme skærmene, ville det være som 'Bachelorette' med en kvindelig hovedperson og en lang række mandlige bejlere. Men nu er det afklaret, at de hos TV 2 leder efter en bachelor.

LÆS OGSÅ: Amalies mor taler ud om total nedtur

- Er du single, mand og åben for at møde og date 20 fantastiske kvinder i eventyrlige og romantiske omgivelser – og er du oprigtigt klar til at møde kvinden i dit liv? Du er mellem 25 og 35 år og er et godt sted i dit liv. Vi leder efter en moderne mand med gode værdier, der er åben og nem at tale med - og som ikke er bange for at vise sine følelser på tv.

Optagelserne varer i fire uger og finder sted i udlandet i starten af 2022. Om det igen bliver på Rhodos, vides endnu ikke.

LÆS OGSÅ: Christian Degn alene: Savner kæresten