Botoxkongen raser over exit: Jeg var jo bare for stærk en spiller - Her & Nu

Botoxkongen raser over exit: Jeg var jo bare for stærk en spiller

Kim Novaa giver intet for TV3’s forklaring om, at han var truende over for produktionen.

Af Jonas Sand - 5. september 2016 kl. 22:08

Aftenens udgave af ‘Robinson Ekspeditionen’ blev endestationen for Kim Novaa. Botoxkongen blev smidt ud, efter han flere gange havde udvist truende adfærd over for deltagerne og produktionsholdet.
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Derfor blev Botoxkongen smidt ud af ‘Robinson Ekspeditionen’
Det er i hvert fald TV3’s forklaring, men det er ikke en forklaring, som hovedpersonen selv kan nikke genkendende til. Han har i stedet en anden teori om, hvorfor han blev midt ud af programmet.
– Jeg var simpelthen for stærk en spiller. Jeg havde så meget magt, og jeg kunne trække mit hold i den retning, som som jeg ville have. Jeg kunne bestemme alt – også hvem der skulle stemmes hjem, fortæller Kim Novaa til Realityportalen.dk.
– Det kunne TV3 ikke acceptere. Jeg var for magtfuld, og de kunne ikke styre spillet, hvis jeg stadig var der. Derfor var de nødt til at smide mig ud, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Botoxkongen: Vi donerer gevinsten til velgørenhed
Indrømmer udbrud
Han vil dog gerne indrømme, at han flere gange ytrede sin utilfredshed med det hele. Men han mener på ingen måde, at han gik over grænsen, selv om han flere gange blev sur.
– Når jeg skal sidde i en båd uden redningsveste i min størrelse, så bliver jeg gal, for så går det ud over min sikkerhed. Og når vi skal sidde og vente alt for lang tid på lægehjælp til Natasha, som ligger med høj puls og har det virkelig skidt, så bliver jeg også gal, fordi det går ud over dem, som jeg elsker.
– Det er klart, at det lyder mere voldsomt, når det kommer fra en på 1,90 meter og over 100 kilo. Så bliver folk intimideret af det. Men hvis det havde været hvilken som helst anden deltager, så var der bare blevet grinet af det. Jeg forstår slet ikke, at jeg blev smidt ud.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Botoxkongen har friet til sin dronning
I chok over hjemsendelse
Hjemsendelsen kom i den grad bag på Kim, der ikke havde fået nogle advarsler eller indikationer på, at han var gået over grænsen. Derfor kom det også som et chok for ham, da han blev kaldt ned på stranden og fik besked om at pakke sine ting.
– Jeg forstod det ikke. Men sådan er det, når man sender en række inkompetente folk af sted for at stå for sådan nogle. For det var virkelig en række svært inkompetente mennesker, der stod bag produktionen dernede.
– Jeg følte mig virkelig provokeret af dem. De snakkede så grimt til os, og når der står en deltageransvarlig og spiser en sandwich foran os deltagere, der ikke har spist i fire dage, så synes jeg, at det er så respektløst. Og det bliver jeg vred over.
Kim er især træt af, at han skulle tilbringe hele sin deltagelse i sumpen og ikke fik lov til at komme ud på en rigtig ø sammen med holdkammeraterne. Og så ærgrer han sig over, at han ikke fik muligheden for at gå hele vejen.
– Jeg kunne sagtens have vundet. Selvfølgelig kunne jeg det. Men det finder vi aldrig ud af.
‘Robinson’-værten Jakob Kjeldbjerg føler dog på ingen måde, at man har truffet den forkerte beslutning. HER kan du læse hans forklaring omkring det hele.
LÆS OGSÅ: Dan Marstrand anmelder: Hvorfor fanden tager man en dildo med?
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.