https://www.youtube.com/watch?v=pzzk2CHvP6o

Boris og Anne åbner op om deres flirt: Mere end bare et kys

I en lækket video afslører Anne og Boris, at der var mere til deres flirt, end mange først havde troet.

Tilbage i august begyndte rygterne at florere om, at Boris Laursen og Anne Plejdrup skulle have noget kørende. De var nemlig til Copenhagen Pride sammen, og herfra lagde Boris et (nu fjernet) billede op på sin Instagram, hvor han kysser Anne på kinden, ledsaget af teksten "Hun er faktisk sød nok".

LÆS OGSÅ: Efter flere fejloperationer: Realitybabe i VILD forvandling

I Viafree-programmet 'Kollektivet' kunne man da også efterfølgende se Boris og Annes våde druktur i mangfoldighedens navn, hvor der var en særdeles lummer stemning mellem de to - særligt igangsat fra Annes side, da hun ikke lagde skjul på, at hun ville have fingrene i Boris.

Boris og Anne var ganske tætte til Pride, som man så i 'Kollektivet' (Foto: Viafree)
Boris og Anne var ganske tætte til Pride, som man så i 'Kollektivet' (Foto: Viafree)

Senere i programmet indrømmer Anne da også, at hende og Boris faktisk kyssede rigtigt på deres pride-bytur - og det blev endda grunden til, at Anne og medparadisoen Jonass stoppede deres flirt, der var ved at udvikle sig fra bollevenner til et reelt forhold.

- Det var min egen skyld, fordi jeg ikke havde fortalt ham det. Der sgu ikke så meget at gøre ved det, har Anne fortalt til Se&Hør.

Jonass og Anne blev ganske tætte efter 'Paradise', men da forholdet udviklede sig, og Anne ikke havde fortalt om hendes flirt med Boris, før den kunne ses i tv, så sagde Jonass stop (Foto: Janus Nielsen)
Jonass og Anne blev ganske tætte efter 'Paradise', men da forholdet udviklede sig, og Anne ikke havde fortalt om hendes flirt med Boris, før den kunne ses i tv, så sagde Jonass stop (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Paradise’-hunk har skiftet navn

Ikke kun et kys

Men nu viser det sig, at der lå mere end bare en 'Kollektivet'-møsser i Anne og Boris' flirt. De har nemlig kysset lidt mere end det, afslører de begge i et lækket klip, som Realityportalen har fået.

- Det sidste, det var på Nobu (københavnsk restaurant, red.), røber Boris i videoen, hvor det afsløres, at Boris og Anne har kysset endnu en gang.

Tidligere har hverken Anne eller Boris haft det store at sige om deres kærlige relation, mens flere andre dog var overbeviste om, at Anne og Boris havde noget kørende - blandt andet 'Besat af bad boys'-baben Mariyah, som også har haft sin flirt med Boris.

Mariyah og Boris flirtede, da de deltog i 'Divaer I Junglen' (Foto: Janus Nielsen)
Mariyah og Boris flirtede, da de deltog i 'Divaer I Junglen' (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Afløser ‘Årgang 0’: Her er familierne i ‘Årgang 2020’

Overfor Realityportalen bekræfter Anne da også begge kysserier, hun har delt med Boris, men hun afviser, at der nogensinde er sket noget videre seksuelt eller romantisk mellem hende og Boris.

- Vi kyssede et kys i 'Kollektivet', og så har jeg kysset lidt med ham, da vi var ude at spise på Nobu, griner Anne, men understreger:

- Der er aldrig sket mere, og det kommer der heller ikke til.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøranssons kæreste tjekker ind i Mexico

Knaldet eller ej?

Dog kunne det i den lækkede video tyde på, at den måske også har stået på en omgang under lagnerne for Boris og Anne. Selvom både Teitur og Anne i videoen siger, at Anne og Boris aldrig har knaldet, så er Boris' svar lidt mere vævende.

- Hun sagde nej, siger Boris, efter han har kigget lidt undrende på Anne.

LÆS OGSÅ: Paradiso efter kontant afvisning: Folk dømmer mig på mit udseende

Herunder kan du selv se den lækkede video, hvor Boris og Annes flirt er samtaleemnet

LÆS OGSÅ: Ærlig paradiso: Jeg ville egentlig ikke være med i ‘Paradise’ 

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjernes familietragedie: Dræbt ved en fejl