Bookmaker i tvivl: Hvem forlader 'X Factor'?

Det er ikke nemt at gætte, hvem der bliver stemt ud i aftenens afsnit af DR's populære talentshow.

Niveauet er højt i årets udgave af ’X Factor’, og det skaber tvivl hos bookmakerne, når de skal tilbyde odds på, hvem der må lade livet i aften. Danske Spil hælder mest til Jógvan, men oddsene på både ham, Ivarsson, Bang & Neumann og Baraa – hhv. 2,15, 2,5 og 4 gange pengene igen - ligger tæt.

- Jógvan er den eneste af de tilbageværende deltagere, der også (udover Baraa, red.) har prøvet at stå i farezonen, og det tror vi i sidste ende bliver afgørende, fortæller Peter Emmike fra Danske Spil til DR.

Baraa redder sig

Bookmakeren forventer altså også, at Baraa, der ellers har stået i farezonen i de seneste to programmer, skal optræde i næste uges semifinale.

- Vi tror, at Baraa overlever endnu en uge i 'X Factor'. Godt nok har Baraa stået i farezonen de seneste to uger, men omvendt er både Remee og Thomas Blachman utroligt glade for den 15-årige knægt fra Aarhus, siger Peter Emmike.

Danske Spil er kun ret sikre på, at hverken City Bois eller Emilie Esther, der hhv. giver 10 og 40 gange pengene igen, bliver stemt ud. Men hvad tror du, hvemryger ud af 'X Factor'-favorit?

Du kan få svaret i aften kl 20:00, når DR1 sender 'X Factor'.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor': Det skal de synge i aften

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.