Bookmaker: De ryger ud af ‘Vild med dans

Der er ikke megen tvivl om, hvem der ryger ud af 'Vild med dans' i aften, hvis man spørger bookmakeren hos Danske Spil.

Det er ikke altid, at dommerbordet og seerne er enige med hinanden om, hvem de synes skal videre i TV2s populære dansekonkurrence 'Vild med dans'.

HOT NEWS! 'Robinson Ekspeditionen' vender tilbage

Men hos Danske Spil er de ikke i tvivl om, hvem de tror ryger ud denne fredag aften.

- Vores analyse er, at selvom Vicky smed nervøsiteten i sidste program og dansede udmærket, så mangler hun stadig kendisfaktoren. Statistikken siger desuden, at hvis man har været i farezonen den ene uge, kommer man det med stor sandsynlighed igen. Og denne gang tror vi ikke, at hun får stemmer nok fra seerne, forklarer Mathias Reimer Larsen, der er 'Vild med dans'-ekspert og bookmaker hos Danske Spil.

Herunder kan du se Vicky Knudsen og Martin Reichardt i sidste fredags dans

Vicky og Martin, 'Vild med dans' program 2 (Foto: Henrik R. Petersen)
Vicky og Martin, 'Vild med dans' program 2 (Foto: Henrik R. Petersen)

LÆS OGSÅ: Albert og Jenna svarer på kæresterygter

Bookmakeren Mathias har ligeledes et bud på, hvem han tror, danseparret Vicky og Martin ryger i omdans mod, nemlig Morten 'Faustix' Olsen og Asta Björk.

- I Faustix tilfælde, så gik det igen ikke særlig godt for ham på dansegulvet i fredags. Til gengæld har han en kendt kone (Irina Olsen), som har mange følgere på sociale medier, plus at han er kendt i målgruppen af unge seere. Men vi tror på, at de to ender i omdans, og at Vicky bliver taberen i den dyst på grund af manglende opbakning fra seerne, forklarer Mathias.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Rachel deler glædelig nyhed