Blødende mavesår sendte Geggo på skadestuen

Brygge-pigen sendt til tælling af åbent mavesår

Af Jeanet Rosenkjær Horstmann - 14. april 2014 kl. 10:42

Denne weekend udviklede sig ikke som en helt almindelig weekend for Stephanie ‘Geggo’ Christiansen. Lørdag aften endte den mørkhårede Brygge-pige nemlig på skadestuen efter flere dage med kvalme og hovedpine. 
-What a shitty day!! Afsted til skadestuen. Som nogle af jer allerede ved lider jeg indimellem af mavesår, og da jeg har kørt mig selv ret hårdt på det sidste, har det resulteret i at jeg her til aften ikke kan hverken gå eller stå uden at kaste op, skrev Geggo på sin Facebookprofil lørdag aften og fortsætter:
– De af jer der har undret jer over min konstante kvalme og troet jeg var gravid, der er altså ikke en baby men et åbent sår derinde.
LÆS OGSÅ: Stephanie: Derfor bliver jeg kaldt ‘Geggo’
Har prøvet det før
Geggo er hjemme igen og har det efter omstændighederne godt, og hun skal nu slappe af og følge lægernes råd og vejledning.
– Lægerne var skide søde, og jeg har fået de bedste råd og den bedste vejledning, selvom jeg vidste det meste i forvejen, fordi jeg har prøvet det før, siger Geggo til Ekstra Bladet og forklarer, at hun har et mavesår, som bryder op, når hun presser sig selv for hårdt og ikke får slappet ordentligt af.
– Heldigvis virker medicin og den rigtige kost hurtigt, så jeg er på benene igen på ingen tid, slår hun fast til avisen.
LÆS OGSÅ: EKSKLUSIVT: Geggo bliver klubejer
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser