Blachmans løn-råd til Sofie Linde: Gør dig eksklusiv

Thomas Blachman siger, at Sofie Linde var helt forkert på den, da hun bragte lønforskellen imellem de to 'X Factor'-ikoner på bane.

I dag fredag er det blevet offentliggjort, at Thomas Blachman atter en gang skal være dommer i den populære TV2-konkurrence 'X Factor', når programmet vender tilbage til januar i 2021.

- Jeg har en ansvarsbevidsthed overfor, at når nu man laver et musikprogram, så er det nok bedst, at jeg er med, med mindre lortet skal udvande fuldstændig og blive ligegyldigt. Det sats er der ikke nogen, der tør at tage, forklarer Blachman til Realityportalen om, hvorfor han endnu en gang vil være at finde ved dommerbordet til 'X Factor'.

LÆS OGSÅ: Lene Beier og manden åbner op: Udfordringer i ægteskabet

Sofie Linde: Jeg bad om halvdelen af det, Blachman får

Blachman er altså bestemt ikke i tvivl om, hvor værdifuld han er for 'X Factor'. Men i weekenden kom det frem, at Sofie Linde derimod tvivlede på, hvor højt 'X Factor'-produktionen egentligt værdsatte hende i rollen som vært for programmet.

Som vært på Zulu Comedy Galla fortalte Sofie nemlig, at hun netop havde været til en skuffende lønforhandling på den kommende sæson af 'X Factor'.

- Jeg bad om halvdelen af det, som Blachman får og fik det ikke. Bare rolig! Altså jeg bad ikke om en husbåd, jeg bad om en jolle, og fik det ikke, fortalte Sofie Linde som eksempel på, at der er forskel på mænd og kvinder og deres lønniveau i Danmark.

Sofie Linde var vært for Zulu Comedy Galla 2020

Sofie Linde som vært på årets ZULU Comedy Galla (Foto: Anthon Unger.)
Sofie Linde som vært på årets ZULU Comedy Galla (Foto: Anthon Unger.)

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se alle de kendte på den røde løber til ZULU Comedy Galla 2020

Blachman: Udbetal det øjeblikkeligt!

Blachman understreger derimod overfor Realityportalen, at han bestemt ikke er med i 'X Factor' gang på gang på grund af lønnen. Han har nemlig fået den samme løn i 10 år, siger han. Han mener også sagtens, at TV2 kunne have givet Sofie Linde den løn, hun bad om.

- Jeg ønsker, at alle i Danmark skulle få om ikke andet, så halvdelen af det, jeg får, så det har jeg ikke nogen problemer med, det synes jeg, de skulle udbetale øjeblikkeligt, forklarer Blachman til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Sofie Lindes udmelding får store konsekvenser for ‘X Factor’

Dog siger han, ligesom også TV2 efterfølgende har været ude at sige, at Sofie Linde og han har meget forskellige arbejdsopgaver, og at deres løn derfor ikke sammenlignelig. Derfor følte han sig heller ikke ramt af, at Sofie Linde bruger ham som et eksempel på lønforskellene mænd og kvinder imellem.

- De hardcore største lønninger om ikke andet i den her branche, på DR og TV2, de går til kvinder. Er stort set styret af kvinder. Så mediebranchen er måske ikke, synes jeg, det rigtige eksempel. Men jeg har stor sympati for, at det skal nævnes. Men alle ved, hvem jeg er, så man kan altid nævne mig, lyder det fra Blachman.

Til 'X Factor' 2021 er både Sofie Linde tilbage som vært, og Thomas Blachman og Oh Land tilbage som dommere. Derudover er dj Martin Jensen bragt ind som ny dommer.

Sofie Linde er vært, mens Martin Jensen, Oh Land og Blachman er dommere til 'X Factor 2021' (Foto: Klaus Bo Christensen)
Sofie Linde er vært, mens Martin Jensen, Oh Land og Blachman er dommere til 'X Factor 2021' (Foto: Klaus Bo Christensen)

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Her er de nye ‘X Factor’-dommere

Blachmans råd til Sofie

Selvom Blachman ifølge sig selv ikke har lønforhandlet til 'X Factor' de sidste ti år, så har han alligevel et råd til Sofie Linde, hvis hun skulle ønske sig en bedre løn for sin værtsrolle på programmet.

- Måske skulle hun gøre sig selv en lille smule mere eksklusiv. Hun popper op stort set alle vegne. Jeg gør kun lige den her ting, og så tager jeg mig betalt for det, mens jeg gør det. Det er måske bare et godt råd, afslutter den 57-årige jazzmusiker.

LÆS OGSÅ: Jenna afslører sandheden bag ‘Vild med dans’-exit

LÆS OGSÅ: Gunnvørs skjulte dagsorden: Derfor er jeg med i ’Forsidefruer’