Blachman om DRs regelændring: Hitlers opfindelse

Den hårde og kontante ‘X Factor’-dommer føler med sangerne, når de kastes ud i 5 chair challenge.

X Factor
Af Mikkeline Andersen - 23. januar 2015 kl. 17:50

Når DR i aften blænder op for ‘X Factor’, så bliver det med en markant ændring i formatet, når deltagerne skal udsættes for 5 chair challenge. Selvom de håbefulde sangere har fået ja fra deres dommer, så er de ikke sikret at komme med på boot campen, for de kan risikere at skulle videregive deres stol.
Det twist, synes den ellers så hårde dommer, Thomas Blachman, er ondt.
– Det er en grim og ondskabsfuld stoleleg. Det er jo, som om Hitler har opfundet den. Det der med at man sætter sig ned og tror, den er hjemme, og så bliver man smidt væk igen. Den er i bund og grund usympatisk, men den kan få nogle følelser frem, og de følelser kan man bruge til noget sympatisk. Jeg ser frem til det, siger Thomas Blachman til DR.
Se ‘X Factor’ i aften klokken 20:00 på DR1.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer forstår deltagernes fortrydelse
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.