Blachman om de nye: De griner af mig

‘X Factor’-dommeren er glad for sine nye kolleger Melvin Kakooza og Martin Jensen, og de bliver åbenbart også meget glade af at være i selskab med Blachman.

Af Kenth G. Madsen - 2. januar 2021 kl. 09:55

Thomas Blachman er tilbage for fuld skrue ved dommerbordet i ’X Factor’ med Oh Land og sin nye dommerkollega, den 29-årige DJ Martin Jensen, som er afløseren for Lars Ankerstjerne.

Den ny dommer og Melvin Kakooza, der ultimo februar afløser barselsramte Sofie Linde med opstarten af live-programmerne, er fyldt med beundring for den erfarne 57-årige dommer.

LÆS OGSÅ: Jubler: Vi skal have tvillinger!

Thomas Blachman til pressemøde forud for ‘X Factor 2021’ (Foto: Klaus Bo Christensen)

Gennem hele efteråret har de nye kolleger allerede prøvet at samarbejde om at finde live-deltagerne i rækken af audition-programmer, der startede op fredag den 1. januar. Og der har åbenbart hersket god kemi og godt humør indtil nu.

– Hver gang jeg åbner munden, griner Martin. Han er meget let om hjertet og elskelig. En god mand, men grundlæggende er han dygtig til det, han gør, og så er han så dejlig ukompliceret, siger Blachman til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-stjerne deler hemmelig video

(Foto: Bo Nymann)

– Heldigvis skal vi ikke hele tiden lave selfier sammen. Det magter jeg nemlig ikke, fortsætter Thomas Blachman, der også har hilst på Melvin Kakooza ved bootcampen, hvor vi kommer til at se ham for første gang inden live.

– Han griner også, når jeg taler, og virker kvik. Hvad mere kan man forvente? spørger den garvede dommer godt tilfreds med valget af de nye folk.

LÆS OGSÅ: Forholdet er slut

Læs mere om