Birte efter exit: Føler sig stadig snydt af TV3

Birte havde en fredning, brugte den ikke, og nu er hun ude af ‘Robinson’.

Af Mikkeline Andersen - 3. november 2014 kl. 21:15

I sidste uge blev Birte Højsager, Henrik Lygteskov og Simone Annfeldts tremandsgruppe til to. Her til aften måtte Birte forlade ‘Robinson 2014’, og dermed er Henrik den eneste fra gruppen tilbage.
– Det var ikke lige, hvad jeg havde regnet med. Jeg havde ikke troet, at Henrik ville stemme på mig, og så havde jeg håbet, at enten Stina eller Trine var gået med på min side, siger Birte til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Sandheden om Simones exit: Var rigtig syg
Manglede talismanen
Birte havde fundet den skjulte talisman, som hun havde gemt, fordi den skulle sikre hende en plads i finalen. Men i sidste uge mistede hun sin fredning, fordi hun endte i duel. Det frustrerede Birte, for hun vidste ikke, at hun ville miste den, hvis hun ikke brugte den.
– Jeg kan stadig ikke se hvorfor, jeg ikke måtte gemme min talisman. TV3 har udtalt følgende til Se & Hør: “Med hensyn til reglerne for den skjulte talisman: Her har deltagerne fået et simplificeret regelsæt on-cam af værten Jakob Kjeldbjerg og derefter en uddybende forklaring af crewet. TV3 og Strixs deltageransvarlige har stået med deltagerne dagen efter, Talismanen blev sat i søen, og svaret på masser af spørgsmål om denne fra deltagerne.”, fortæller hun og understreger:
– Men jeg og de andre deltagere mindes ikke, at det er sket.
LÆS OGSÅ: Lasse efter exit: Svært at være den stærke
Den fedeste oplevelse
Selvom Birte røg ud kort før finalen, så har det været en mindeværdig oplevelse, MEN det var vildt hårdt, og det værste hun nogensiden har prøvet, fortæller Birte.
– Efter vi er kommet hjem, så er det den fedeste oplevelse at tænke tilbage på. Man glemmer hurtigt, hvordan det var at sulte, være konstant træt, have ondt over det hele og føle sig magtesløs, siger Birte og fortsætter:
– Jeg har fundet ud af, hvor meget jeg kan under pres, at jeg kan undvære mad i fire dage og stadig kunne dyste. Jeg har fundet ud af, hvor meget min krop og psyke er i stand til at håndtere.
Birte har tilgivet Henrik for, at han stemte på hende, da han havde givet hende en forklaring og efterfølgende erkendt, at han fortryder sin beslutning.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Backer: Min helt store kærlighed
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.