'Big Brother'- vinderen: Det var så nervepirrende!

Vinderen af ’Big Brother 2013’ blev den vellidte Bjørn, men vejen til sejren var ekstra spændende.

Folk var mødt talstærkt op for at hylde vinderen af ’Big Brother 2013’. Stemningen var på kogepunktet og folk hylede og skreg.

- Det var SÅ sindssygt! Da finalen gik i gang, kunne jeg høre publikummets kæmpe opbakning. Folk råbte så højt, at vi kunne høre det inde i huset, og de skreg ekstra højt, da jeg kom på skærmen. Det var meget overvældende og en ydmyg oplevelse, fortæller en lykkelig Bjørn i dag til Realityportalen.dk.

Men selv om Bjørn kunne fornemme en kæmpe opbakning fra de fremmødte folk uden for, så turde han ikke helt tro på sejren.

- Jeg havde bestemt nerver på lige til det sidste. Jeg havde nok den største knude i maven. Det var meget vildt det hele, og "it’s not over before the fat lady sings", pointerer Bjørn.

LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-Camilla: Jeg er meget ked af det

Personlighed frem for taktik

Bjørn, som den lykkelige vinder af 'Big Brother 2013'. (Foto: Krestine Havemann).
Bjørn, som den lykkelige vinder af 'Big Brother 2013'. (Foto: Krestine Havemann).

Som nykåret vinder, ser Bjørn en betydelig forskel mellem sin egen og de to andre finalisters, Silas’ og Victors, spillestil, som måske var med til at afgøre det hele.

- Både Silas og Victor har brugt meget taktik, hvorimod jeg måske mere har haft hjertet med det meste af vejen. Da jeg kom ind i huset, var jeg overbevist om, at jeg ville spille rent taktisk, men da det så gik i gang, og jeg begyndte at kunne lide folk mere og mere, fyldte taktikken mindre. Jeg er kommet langt på min personlighed inde i huset, og det er da så dejligt, at det er det, som har båret mig videre. Og så har jeg jo også været derinde fra dag et af og fået det hele med.

Bjørn indrømmer dog, at der den sidste måned gik lidt mere taktik i den for hans vedkommende.

- Selvfølgelig har jeg også haft mine taktiske overvejelser og truffet nogle hårde beslutninger. Især den sidste måned var man nødt til at træffe nogle hårde beslutninger for at komme i finalen.

LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-Shawn udgiver debut single

Lejlighed, Bryllup og donation

Bjørn med sin mand Henrik, som lod sig vie med Bjørn inde i 'Big Brother'- huset. (Foto: Krestine Havemann)
Bjørn med sin mand Henrik, som lod sig vie med Bjørn inde i 'Big Brother'- huset. (Foto: Krestine Havemann)

Bjørn slog Silas og Victor lige ved målstregen og vandt som bekendt en halv million kroner. Og vinderen af ’Big Brother 2013’ ved lige præcis, hvad pengene skal gå til.

- En del af pengene skal gå til min og Henriks nye lejlighed, som Henrik jo købte, imens jeg var inde i huset, griner Bjørn og fortsætter:

- Og så skal en del af pengene bruges på et bryllup til Henrik, som han fortjener. Han var så fantastisk at gifte sig med mig inde i huset, og det betød rigtig meget for mig. Så nu skal Henrik have et kirkebryllup til november i Stefans kirken på Nørrebro med den samme præst som viede os inde i ’Big Brother’- huset. Så vil jeg også donere nogle af pengene til AIDS- Fondet, da nogle af mine venner har den sygdom, så jeg vil rigtig gerne støtte AIDS- Fondet. Det er vigtigt, slutter Bjørn.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.