'Big Brother'-Sandra: Jeg var bare en brik i spillet
Efter sjette nominering blev det Sandras tur til at forlade huset, hvor hun mener, at hun blev brugt som en brik i det taktiske-spil.
Fem gange havde Sandra været nomineret i 'Big Brother'-huset, men hver gang blev hun reddet af seerne, men sjette gang blev hun altså sendt ud af programmet.
- I starten ville de nominere de svageste, og det var åbenbart mig. Efterhånden som de så, at seerne blev ved med at sende mig tilbage i huset, blev stærkere spillere nomineret i håbet om, at jeg ville slå dem ud med hjælp fra seerne. Man kan sige, at jeg til sidst blev brugt som en brik i spillet, siger Sandra til Realityportalen.dk.
SE OGSÅ: 'X-Factor'-deltagerne giver tårerne fri løb
Og nu hvor Sandra er ude af huset, er der specielt en ting, som hun glæder sig til.
-Det er egentlig dejligt nok at komme ud. Jeg har savnet min frihed, og jeg er en party-pige, som elsker at fest. I huset stoppede 'Big Brother'-festerne efter 3 timer, så jeg glæder mig til at skulle give den gas, fortæller hun.
SE OGSÅ: Patrich går amok i 'Big Brother'-huset
Uvished om forholdet til Patrich
Og Selv om Patrich og Sandra havde sex i 'Big Brother'-huset, er hun endnu ikke afklaret med, om de to skal forsætte deres forhold.
-Vi nåede ikke at få følelser for hinanden inde i huset. Måske har Patrich lidt for store problemer med sit temperament, og jeg kunne også forestille mig, at han er meget jaloux anlagt, men nu må vi se, hvad der sker, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Karoline: Folk bliver nogle svin
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.