'Big Brother'-Nicki: Pisse nederen at ryge ud

Nicki kunne ikke holde identiteten som morder i 'Big Brother'-huset hemmelig, og derfor måtte hun sige farvel til de andre.

I søndagens afsnit af ’Big Brother’ var det Nicki, som måtte forlade huset efter at være blevet opdaget som morder under morderugen.

-Det er så fucking nederen at være smidt ud af huset, fortæller Nicki i dag til Realityportalen.dk og uddyber:

-Da jeg blev pålagt missionen som morder i huset, tænkte jeg, at det var en super fed opgave. Men jo længere vi kom ind i ugen, jo dårligere fik jeg det. Folk talte nedladende om morderen, og der var en trykket stemning. Jeg havde ingen at dele det med, og jeg blev meget opmærksom på, hvordan jeg selv agerede og reagerede.

Desværre for Nicki var hendes løgne ikke gode nok, og derfor blev hun sendt hjem.

LÆS OGSÅ: En morder er løs i 'Big Brother'-huset

Vil gerne have en chance til

Nicki lægger ikke skjul på, at hun gerne ville være blevet i huset, og hun håber derfor på, at hun kan få en chance til.

-Min familie er på skiferie, så jeg skal hjem til min mormor og se ’Big Brother’, og så venter jeg bare på, at de ringer og vil have mig ind igen, siger hun med et glimt i øjet.

For Nicki ved, at chancerne for at komme ind igen ikke er store. Dog føler hun sig taknemmelig for at have fået en kæmpe gave.

-Nu må vi se, hvad der sker. Jeg føler ikke, at jeg var færdig inden i huset, så det er en mærkelig følelse at sidde tilbage med. Min deltagelse i ’Big Brother’ har været den fedeste og vildeste oplevelse i mit liv. Det er en kæmpe gave, som jeg er meget taknemmelig for, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Karoline: Folk bliver nogle svin

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.