'Big Brother'-hunk søger kæreste

Klaus Snedker fra Big Brother 2014 er træt af singlelivet. Nu søger den 33-årige reality-hunk en pige, som kan tage ham med storm.

Det giver opmærksomhed at være med i et program som 'Big Brother', men selvom pigerne gerne skriver til Klaus Snedker på Facebook, så søger den 33-årige singlefyr noget helt andet i 2015. 'Big Brother'-fyren har nemlig et helt særligt nytårsfortsæt – han vil finde sig en kæreste.

- Jeg vil have en pige, som er feminin, sjov og som tør at sige mig imod. Jeg har haft eks-kærester, som har været skøre oven i hovedet, og jeg vil have én, som jeg kan stole på, fortæller Klaus Snedker, som til dagligt arbejder i Københavns lufthavn.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-par går fra hinanden

Ingen krav om en husmor

Klaus Snedker søger ikke en kæreste, som skal stå i køkkenet eller gøre rent. Reality-fyren elsker at stå bag gryderne i køkkenet, og en tur med støvsugeren er intet problem. Så længe pigen har en god humor, så er Klaus glad.

- Hun skal være sjov. Jeg kan godt lide at tage lidt pis på tingene, og det er altid fedt, at man kan grine sammen, fortæller Klaus Snedker.

LÆS OGSÅ: 'Big brother'-Jimmi udgiver en single

Skal måske lave mere tv

Den store Big Brother-oplevelsen har også bragt andre overvejelser på banen, og Klaus Snedker afviser ikke, at han i fremtiden kan ses i et tv-program for singler.

- Jeg kan godt lide at lave tv, og jeg kunne bestemt godt finde på at være med i et single-program. Måske kommer der allerede noget i det nye år, fortæller Klaus med et hemmelighedsfuldt blink.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Nicki: Sådan har jeg det med aborten i dag

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.