'Big Brother'-Camilla: Ny hund kan aldrig erstatte Conrad

Reality-deltageren har nu fået sig en ny hund, men hun kan aldrig erstatte hendes elskede Conrad.

Det var med stor sorg, da reality-deltageren Camilla sidst i august måtte sige farvel til sin bedste ven og tro følger igennem flere år, hunden Conrad. Han havde i længere tid døjet med sygdom, og Camilla fortalte, at hun havde brugt 180.000 kroner på hans helbred.

Han stod dog ikke til at redde, og i sidste ende måtte Camilla sige farvel til Conrad. Herefter fulgte en periode med stor sorg for 'Big Brother'-deltageren, der endelig har fået grund til at smile igen. Hun har nemlig anskaffet sig en ny hund.

- Jeg har denne gang valgt en chihuahua, fordi jeg skulle have det helt modsatte af min dejlige mops, Conrad. Jeg ville ikke sammenligne med ham, og det er sundt at prøve noget andet, når man er i så stor en sorg, som jeg er i, fortæller Camilla til Realityportalen.dk.

-Men jeg er så hundesyg, at jeg ikke kan undvære en hund. Men jeg har valgt en hunhund og i en helt anden farve end Conrad, siger Camilla, der også fortæller, at hun har givet 13.000 kroner for Milla, som hun har valgt at kalde hunden.

LÆS OGSÅ: Så mange penge har ‘Singleliv’-Camilla brugt på sin hund

Conrad hvisker fra hundehimlen

Det var ikke planen, at Camilla skulle have en ny hund. Men efter lang tids overvejelse besluttede hun sig dog for at kaste sig ud i det igen, og det var kærlighed ved første blik mellem Camilla og Milla. Men det var måske med hjælpe fra den anden side.

- Da jeg kom derned til kennelen, var hun den første hvalp, der løb ud og tog imod mig. Hun var så kærlig, at jeg tænkte, at Conrad havde hvisket til hende fra hundehimlen: "Skynd dig, løb ud og tag imod hende som den første, så du kan komme hjem til det helt fantastiske hundeliv, som han jo netop havde haft hos mig". Sådan føles det i hvert fald lidt.

Camilla besluttede sig dog for at vente indtil starten af dette år, før hun fik hunden med hjem.

- Der var hun fyldt fire måneder, men jeg ville ikke have ny hund det samme år, hvor Conrad, min lækre prins, døde. Det ville være for mærkeligt for mig, slår Camilla fast.

LÆS OGSÅ: Camilla taler ud om Conrads død: Gjorde alt for at redde ham

"Jeg glemmer aldrig Conrad"

Selv om Camilla altså har en ny hund i sit liv, så glemmer hun aldrig Conrad. Og hun gør det klart, at Milla aldrig kan erstatte hendes tidligere hund.

- Milla udfylder ikke tomrummet eller kan erstatte Conrad. Men hun kan få mig til at smile og få mig til at tænke på noget andet end ham hele tiden. Men jeg kommer aldrig til at glemme Conrad, og det skal jeg selvfølgelig hellere ikke. Han var en del af mit liv i otte år, én måned og 28 dage, siger Camilla.

- Selv om jeg har fået Milla, går jeg med Conrads askesmykker hver dag, og dem er jeg meget glad for. Hans urne står på min skænk med billeder af mig og ham og en skytsengel, og jeg har et stort billede af ham hængende ude i min gang. Det kigger jeg på hver dag. Han var en speciel, stærk og klog hund, som aldrig vil kunne erstattes.

Se billederne af Camillas nye hund i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ’Big Brother’-Camilla: Nej tak til starfuckere

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.