Bendtner om tiden på landsholdet: Ubeskriveligt stort - Her & Nu

Bendtner om tiden på landsholdet: Ubeskriveligt stort

Det dengang 18-årige fodboldtalent fik et opkald fra Morten Olsen, som blev begyndelsen på en stor tid i hans karriere.

Af Lærke Stræde - 3. juli 2020 kl. 15:01

I 2006 sad Nicklas Bendtner i biografen med to af hans daværende medspillere fra fodboldklubben Arsenal, da mobiltelefonen ringede på ukendt nummer. Det viste sig at være det danske herrelandsholds daværende træner Morten Olsen, som ville have fingrene i det unge fodboldtalent. Det fortæller Bendtner i det seneste afsnit af ‘Bendtner & Philine‘ på Dplay.

– Det var et af de opkald, som er mest klare i min hukommelse. Det var kæmpe stort, og jeg fik en fed fornemmelse i kroppen, da jeg fik det at vide. Jeg skyndte mig at ringe til min mor og far og sige, at jeg var blevet udtaget til landsholdet, fortæller Bendtner i afsnittet.

LÆS OGSÅ: Philine taler ud om Bendtners voldssag: Han gjorde det for min skyld

Selvom den 18-årige fodboldspiller var ekstatisk over at påbegynde det nye kapitel i hans fodboldkarriere, gik alvoren først rigtigt op for ham, da han fik lov til at starte inde på banen i den første kamp, han skulle spille på landsholdet. Bendtner fik dog tøjlet sine nerver og endte med en pragtpræstation, som kunne bekræfte Morten Olsen i hans beslutning.

– Jeg havde en lidt nervøs start, men endte med at spille mig op og score mit første landskampsmål på indlæg fra Thomas Graversen. Det var ret stort, at et af de mål, du har som fodboldspiller, går i opfyldelse relativt hurtigt. Ubeskriveligt stort faktisk, fortæller Bendtner.

Se det seneste afsnit af ‘Bendtner & Philine‘ på Dplay. Der sendes nyt afsnit hver torsdag klokken 10.

LÆS OGSÅ: Karsten Ree fylder 75 år: Se de 10 bedste klip med fødselaren

Se klippet herunder, hvor Bendtner ser tilbage på sin tid på det danske landshold

LÆS OGSÅ: Mathilde og Robin: Derfor er vi ikke kærester

LÆS OGSÅ: Nu åbner Amanda helt op: Derfor er jeg stresset og deprimeret

Læs mere om