'Bagedyst'-vinder: Sex er blevet en pragtpræstation

Uforstyrret sex er en saga blot for Annemette Voss, der i lidt over et år har været mor til tre.

I 2013 bagte og æltede Annemette Voss sig ind i danskernes hjerter i DR-programmet 'Den store bagedyst', efterfølgende sneg hun sig ind i hjertet hos Micky Fridthjof, som hun i dag har sønnen Luca med. Det har gjort Annemette til mor til tre, da hun har to børn, Hugo-Sander og Ferdinand, fra et tidligere forhold.

Børn kommer som oftest til verden efter sex. Når børnene så er her, bliver sex en helt anden sag ifølge Annemette, der på sin blog beskriver det som: 'Den vildeste form for multitasking'.

- Sex efter du blev mor: En pragtpræstation, den vildeste form for multitasking, totalt overblik på højeste niveau – som foregår med ét øre på bebs, ét øje på din kæreste, ét bryst in action – ét bryst klemt ned i grim amme-bh klar til blive hevet frem (just in case), med munden midt i et kys, mens du forsøger at nynne 'se den lille kattekilling' (miaw!), så ungen sover - en balancegang uden sammenligning, skriver hun

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-vinder såret af ond kommentar

Annemette Voss' ældste søn, Hugo-Sander, er otte år gammel, og man må derfor gå udfra, at det er otte år siden, at Annemette har haft præ-baby sex, hvilket hun mindes som en noget mere simpel oplevelse.

- Sex inden du blev mor: Noget man bare gør. Dig. Din kæreste. Simple as that! skriver hun

Om det er erfaringerne fra soveværelset, der ligger til grund for, at Annemette både kan overskue sin blog, jobbet som tv-vært, YouTube-kanalerne og kogebøgerne, melder hun intet om.

LÆS OGSÅ: WOW: Se ‘Bagedyst’-vinders vilde forvandling

LÆS OGSÅ: SUNE ER ‘ÅRETS AMATØRBAGER 2016’: Sådan er det at stå som vinder

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Jan om Blomsterbergs exit: Som at blive skilt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.