'Bagedyst'-vinder indrømmer: Jeg kæmper med vægten
Det er ikke nemt for Annemette Voss at holde vægten, afslører hun.
Annemette Voss, der vandt 'Den store bagedyst' i 2013, mødes ofte af undring over, at hun kan være så tynd, når hun lever af at bage kage. Og det faktisk hverken nemt eller specielt velset at være for tynd, afslører hun på sin blog. De fleste kan ifølge Annemette sætte sig ind i og le med, hvis man brokker sig over at have taget lidt på, men hvis det er med omvendt fortegn som i hendes tilfælde, så mødes man af tavshed og skepsis.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk efter skilsmisse: Ekskones nye fyr er drømmen
- Det er ikke populært at fokusere på, at man er tynd – for tynd. Jeg véd det, fordi jeg selv har været for tynd. Jeg har været hende med det knoglede brystparti, og jeg har haft utroligt svært ved at tage på. Ikke fordi jeg ikke spiser. Jeg spiser masser af god mad, og til tider virkelig store portioner, fordi jeg elsker mad. Og måske har jeg høj forbrænding, men ærlig talt, så tror jeg ikke selv på den. Jeg tror forklaringen skal findes et helt andet sted, skriver hun på bloggen og fortsætter:
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-hunk med i ‘Landmand’-program
- For mit vedkommende har det handlet om, at jeg skulle ændre mine vaner. Jeg har igennem mange år, siden jeg blev mor, og min vægt for alvor begyndte at gå ned ad bakke, glemt at spise forskellige måltider i løbet af dagen. Jeg har altid spist, med glæde – men hvis jeg har travlt eller har det sjovt med alt muligt andet, jamen så glemmer jeg nemt, at jeg skal spise.
Derfor har Annemette taget kampen op og arbejdet med at få indført nogle flere måltider i løbet af dagen, så hun kan få den krop, hun føler sig bedst tilpas i, og hun er ikke bleg for at tale om sin vægt.
LÆS OGSÅ: Cengiz og Geggo uenige om barn nummer to
- Mine børn holder mig aktiv, og jeg har ikke mange usunde vaner. Måske er det også derfor, at det kan være svært for mig at holde vægten – altså ‘oppe’ på det tal, jeg gerne vil have, at den ligger på. Jeg vil helst veje ca 61-62 kg. Der har jeg det rigtig godt og synes om min krop. Men ofte, i længere perioder daler min vægt til under min ‘yndlingsvægt’ og så skal jeg bogstavelig talt huske mig selv på at både spise mere og måske også mere kalorieholdigt, end jeg normalt gør.
Læs hele indlægget her, hvor hun opfordrer folk til at respektere hinandens kropskampe, uanset om de handler om at gå ned eller op i vægt.
LÆS OGSÅ: WOW! Så dyrt blev Geggo og Cengiz’ bryllup