’Bagedyst’-stjerne med nye tv-projekter

Ditte Julie vil gerne lave mere tv, og nu har hun to forslag til, hvad programmerne skal indeholde.

Ditte Julie har siden sin deltagelse i 'Den store bagedyst' haft travlt med bageprojekter, bagebøger, foredrag, lanceret af en stor bageserie med videre, og man skulle ikke tro, at hun har tid til mere arbejde i sin hverdag, men til Her&Nu afslører hun, at hun har gang i flere tv-idéer.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Ditte viser kæresten frem: Derfor ser I ham først nu

- Jeg har skrevet to tv-programmer selv, eller det er mere underholdningsprogrammer med dybere historie. Der er begyndt at være interesse for mig i tv igen, og jeg håber, at 2021 bliver mit tv-år, fortæller Ditte, der elsker at lave tv, men lige nu er der andre projekter, der fylder hos den travle iværksætter-kvinde.

- I 2020 har jeg fokus på min iværksætter-rejse. Jeg har stiftet to nye selskaber, som skal lanceres i år.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche efter shitstorm: Afvist af veninde gennem 15 år

Lige nu afventer Ditte en godkendelse fra Fødevarestyrelsen, som skal godkende projektet. Det var meningen, at selskaberne skulle lanceres til marts, men Ditte forventer, at det bliver lidt forsinket. Selvom Ditte med det nye projekt holder sig inden for sit univers, så er det noget helt nyt.

- Jeg bevæger mig ud af en gren, som jeg ikke havde regnet med. Det er fødevarer til børn, jeg skal lancere, men det er stadig med min kultur med det søde og bagning i udvikling.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerner: Vi er som søstre