'Den store bagedyst'-Juliane måtte tage en pause fra kagerne

Vestjyden var efter ‘Den store bagedyst’ nødt til at komme lidt væk fra kage-bagningen.

Af Emilie Holm Egebro - 6. november 2016 kl. 14:55

Mange har heppet ihærdigt på jyske Juliane Dixen i ‘Den store bagedyst’, men i sidste uge blev det hendes tur til at forlade det populære program. Selvom hun ærgrer sig over det, forstår hun godt, hvorfor det endte, som det gjorde.
– Jeg har tit fået at vide, at jeg var for sikker i det, som jeg lavede, så jeg havde virkelig udfordret mig selv i mesterværket. Det gik desværre ikke helt så godt, som jeg havde håbet, og derfor blev det mig, der røg ud. Jeg forstod det, men det var da selvfølgelig rigtig træls, for det havde jo bare været super sjovt at være med, siger Juliane, som lige efter sit exit måtte holde pause i køkkenet.
Juliane fra ‘Den store bagedyst’: Man skal stå ved, hvor man kommer fra
– Lige da jeg blev smidt hjem, havde jeg det sådan, at jeg ikke lige behøvede at bage, for der var jeg altså lidt mættet. Men efter en lille pause er glæden helt klart kommet tilbage igen. Jeg har sindssygt meget lyst til at bage, og jeg gør det da også næsten hver dag, slår vestjyden fast.
Hun ved ikke, hvad hendes fremtidige bagekarriere kommer til at byde på. Lige nu fokuserer den nybagte mor på sin datter Mille og på at gøre sin uddannelse som lægesekretær færdig. Hvis der kommer nogle gode tilbud indenfor kageverdenen, udelukker hun dog ikke, at hun vil tage imod dem.
LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst’-Juliane nyder at være mor
LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om ‘Den store bagedyst’
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.